Jernbanen

Årtiers heftige debat, om hvorvidt Jylland skulle have jernbane på langs eller tværs med forbindelse mellem de gode østjyske havne og det dårligt trafikbetjente Vestjylland, fik en afgørelse i 1857, da regeringen gav koncession på anlæggelse af en længdebane fra Århus over Viborg til Venøbugten. Anlæggelsen af jernbanen i Århus blev ikke let. Ved godsbanegården nær Mølleengen skulle der piloteres, mens der til hovedbanegårdens spor skulle graves igennem den landtunge, der løber ned til Århus Å.

Jernbaneterrænet fik form som en stor slangebøsse. Skovgaardsgades godsbanegård og hovedbanegården er slangebøssens to grene, mens rangerterrænet, der strækker sig fra Ringgaden til Åbys haveforeninger udgør slangebøssens greb.

Skal jernbanens linieføring og samspil med byen udforskes, er Ringgadebroen at sammenligne med teatrets første parket. Fra broen er der en fin udsigt til hovedbanegårdens grav, godsbanegårdens og rangerterrænets flader. Spændende er også Hallsti med ar efter 1920'ernes nedrivninger eller M.P. Bruuns Bro, hvor der er udsigt i modlys til sølvskinnende spor i kontrast til Frederiks Alles mørke krop.

Med placeringen i Brabrand Ådal opdeler jernbanen byen. Som et alternativ, der skaber bymæssig sammenhæng og forbinder bycentret med Brabrand Sø, burde de åbenlyse landskabelige og bymæssige kvaliteter, der knytter sig til en udflytning af godsbanegården, debatteres indgående.



Udsigt til banegraven og Århus H. set fra Frederiks Alle.



Principskitse – jernbanen.


Snit i banegraven ved Frederiks Alle.

Fra rådhusets tårn er der udsigt til det udstrakte rangerterræn og Brabrand Ådal, der krydses af Ringgadebroen.