Romansk 1050-1250

Kirkens bygninger er næsten ene om at fortælle om arkitekturen i den romanske periode. De første bygninger opførtes i træ, først i løbet af 1000-årene begyndte man at bygge i sten.

Den romanske stil har herhjemme tilpasset sig lokale traditioner, men undertiden anes antikkens byggestil, der dannede inspiration for det romanske formudtryk. Til selve bygningskompositionen overtog de romanske bygmestre det antikke forsamlingshus, basilikaen, som den centrale bygning.

Den romanske stil kendetegnes af de rundbuede vinduer, brugen af søjler og en fint udviklet bladornamentik.

Sankt Nicolai Kryptkirke
Der, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag, lå tidligere en frådstenskirke fra slutningen af 1000-årene. Kirken var viet til Sankt Nicolai. Til omkring midten af det 12. århundrede var den stiftets domkirke. Af denne tidlige kirke er der kun bevaret ganske lidt. I 1950'erne erfarede man, at der var ældre murværk under Vor Frue Kirkes kor. Ved udgravningen viste det sig, at der skjulte sig velbevarede levn af et kirkerum, en krypt, der har tilhørt den store, gamle domkirke.

Små supplerende udgravninger har afdækket den gamle domkirkes grundform, der strækker sig under det meste af Vor Frue Kirke.

Sankt Clemens, den nye domkirke, opførtes i 1200-årene.

Sankt Nicolai blev derefter overdraget til dominikanermunkene, som nedrev størstedelen. I flere etaper opførtes den nuværende kirke, Vor Frue Kirke, som en del af et klosterkompleks. Senere hen i middelalderen fremstod den som en overvejende gotisk teglkirke.

Vor Frue Kirke set fra Vestergade.
Vor Frue Kirke danner sydfløj i det delvist bevarede Vor Frue Kloster, som i 1200-årene blev opført af dominikanermunkene. I kirkens kor er bevaret senromanske vinduer fra omkring 1250.