Afsyring Afrensning af træværk og fjernelse af tidligere bemalinger.
Afviser Forarbejdet sten, placeret ud for siderne i portåbninger med det formål at holde vognhjul og vogne fri af murværket.
Agraf (oldgerm. krapho, krampe). Dekorativt dragtspænde. Betegnelsen kan også bruges om slutstenen øverst på et bueslag.
Akantus (gr. akantha, torn). Ornament med fligede, krusede blade som a.-plantens.
Akroterie (gr. akroterion, yderste spids). Skulptur på top og hjørner af græsk og etruskisk tempelgavl.
Alen Gammelt dansk længdemål, svarende til 0,628 meter.
Altan En åbenudbygning eller friluftsrum under tag på et hus i højde med en etage placeret over jordniveau og omgivet af et rækværk eller brystning.
Altaskifer Let spaltelig stenart importeret fra Norge og anvendt som f.eks. beklædning og facader, trapper og gulve.
Anfangssten Sten, der danner overgang fra en pille eller mur til en bue - kaldes også vederlagssten.
Antemiebånd (gr. anthos, blomst). Ornamentbånd med opretstående lotus og palmetter (palmetræskroner).
Arkade(lat. arcus bue). Fortløbende, bueformet åbning på søjler eller piller; buegangen kan også være blændet evt. i forbindelse med frise.
Arkitrav (gr. archi, over og lat. trabs, bjælke). Gennemgående bjælke, som hviler på søjler.
Attika (gr. stednavn), l. lavt murstykke over hovedgesims. 2. lav loftetage.

Baldakin (Baldak = Bagdad, opr. klæde fra B.). Lille tag over dør eller vindue, også fritstående over alter, trone etc.
Baluster Rund eller kantet, ofte profileret rækværkssøjle af sten eller træ, undertiden formet i pudset.
Balustrade (gr. balaustion, granatæble). Kort udbuet ofte pæreformet søjle, især i rækværk.
Barok (portug. barocca, uren perle). Betegnelse for den fremherskende stilretning i perioden 1620-1750. Arkitekturen er monumental, ofte symmetrisk og med plastisk fylde. I Danmark repræsenteres denne stil først og fremmest ved arkitekterne Lambert van Haven, I. C. Krieger og Lauritz de Thura.
Base (eller basis). Den profilerede del af en søjles fodstykker.
Beletage (fr. det skønne stokværk). Første sal.
Berapning Påføring af et tyndt ujævnt pudslag, der lader underlagets ujævnheder træde frem, således at f. eks. forbandtet i en muret væg kan ses.
Bindbjælke Loftsbjælke i bindingsværk, der går på tværs af huset og binder de to modstående stolper sammen.
Bislag En lille overdækket udbygning, kan være åben eller helt lukket og anbragt foran indgangsdøren.
Bjælkehoved Betegnelsen for en - ofte udskåret - ende af bjælke, som stikker uden for husvæggen.
Bjørn Indvendigt skråbånd mellem stolpe og bjælke.
Blank mur Murværk, der står ubehandlet.
Bloktandsfrise Frise ornamenteret med firkantede fremspringende led.
Blænding Flad murniche.
Bossage (ita. bozza, bule). Ædelstensagtig fylding i døre eller murværk.
Brudt tag Mansardtag.
Bryn Lille fladbuet gesims over murstik.
Brystning Betegnelsen for murværket mellem vinduernes underkant og etageadskillelsen. Benævnelsen anvendes f.eks. også om en lukket mur omkring f.eks. en altan.

California stucco Cementbaseret facadepuds efter amerikansk recept.

Dendrokronologi (gr. dendro, træ). Årstalsbestemmelse ved hjælp af træets årringe.
Dokketømmer Korte lodrette tømmerstykker i en bindingsværksvæg.
Dorisk stil Betegnelse for en antik græsk byggestil fra 700-tallet f.Kr., hvis søjleform imidlertid også anvendes i senere arkitektur. Doriske søjler har ingen basis, og søjleskaftet er forsynet med kannelurer (lodrette riller), der mødes i skarpe kanter.

Empire Stilretning under den klassicistiske arkitektur. Anvendtes i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.
Entablement (fr. bjælkelag). Den vandrette afslutning over søjler, bestående af arkitrav, frise og gesims.
Entrelac (fr. flettebånd). Ornamentik med forsk, sammenflettede bånd.
Etagegesims Gesims anbragt ud for etageadskillelsen. Mellem 1. og 2. etage kaldet kordongesims.

Fabriksafbinding Bygningskonstruktion, hvor stueetagen er grundmuret og følgende etage en tømmerkonstruktion.
Facadepuds Generel betegnelse for en facades pudsede flader og udsmykningsdetaljer, som kan omfatte f.eks. hovedgesims, vindues- og dørindfatninger, refendfugning, kvaderpuds osv. Benævnelsen anvendes i forbindelse med farveangivelsen af bygningernes bemaling.
Facétslibning Skråtstillet kantslibning af glas. Ofte anvendt ved glasruder i indgangspartier.
Fag Længdeopdeling af fagdelte bygninger. Ved grundmurede huse forstås i reglen vinduesfag, men i ældre tid menes der, når der er tale om bindingsværkshuse, mellemrummet mellem de bærende stolper.
Feston (ita. festone, festlig prydelse). Nedhængende ornamentik af blade, blomster eller frugter.
Filsning Tyndt pudslag, der udjævner murværkets overflade. Fremgangsmåde: Mørtelen trækkes på med stålbræt og rettes af med filsbræt og vand. Sammenligning: Berapning og vandskuring.
Flammeret Bræddebeklædning af portfløje og døre. Brædderne er skåret sammen, hvorved de kan danne f.eks. rude- og zigzag-mønstre eller som oftest mønster som et omvendt V.
Flunke Side af tagkvist.
Fodrende Tagrende.
Forblændersten Skalmuringssten (forblændsten, blindsten) er fremstillet af ler, som tåler en høj. brændingstempe-ratur, så de bliver tætte, frostfaste og uimodtagelige for snavs.
Fordakning Dekorativ afslutning overvindue eller dør, formet som en gesims, trekantet eller buet fronten el. lign.
Forkrøppet Forløb med parallel, retkantet forskydning af en profileret liste eller gesims.
Formsten Profileret teglsten formet i det våde ler. Anvendes i gesimser, portaler, murstik med mere.
Fransk altan Fransk dør - en indadgående dør, der kan åbnes til det fri og er afskærmet med et rækværk.
Frise Ornamentbælte, ofte under en bygningsgesims.
Frisøjle Fritstående søjle.
Fritrappe Trappe beliggende uden for bygningskroppen.
Fronton Lille frontispice.
Frontispice Gavl på en bygningsfacade eller hovedafslutning over vindue eller dør. Frontispicen er som regel formet som en trekant (trekantsfronton), undertiden dog som et segment (cirkelafsnit).
Funktionalisme Betegnelse for en byggestil i perioden 1930-50. De betydeligste repræsentanter for denne byggestil i Danmark var arkitekterne Ivar Bentsen, Arne Jacobsen, H. E. Langkilde m. fl.
Fyldholt I bindingsværk: svært tømmerstykke, der er skudt ind mellem de fremspringende ender af loftsbjælkerne og under overgangsfoden.
Fyldingsdør Dør, der ved rammer er inddelt i flere felter, som udfyldes med en træflade, evt. et glasparti, fylding.

Gavlkvist Kvist i fortsættelse af husets facade. Kvisten afsluttes af et heltag, hvis tagryg står vinkelret på husets tagryg.
Gesims Vandret fremspringende profileret bånd på en bygnings facade.
Glaseret tegl Teglsten og mursten overtrukket med glasur, som giver teglstenene en blank overflade. Forekommer ofte i farverne grøn og sort.
Gotik Betegnelse for den fremherskende byggestil i perioden 1250-1550, også kaldet spidsbuestil.
Grundmur Murværk, der er opført af mursten.
Guirlande Kæde af festoner bestående af blade og blomster sammenbundet med bånd.
Guttæ Ornamentik af dråbeformede tappe på doriske templer.

Halvsøjle Dekoration udformet som en på langs halveret søjle, der springer frem fra baggrunden.
Halvvalm Se Valmtag.
Hamborgerfuge En stærkt fremtrædende fuge, der ofte anvendtes under klassicismen.
Heltag Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side.
Helvalm Se Valmtag.
Halvtag Tag, der kun har fald til én side; taget består således kun af en hel flade.
Hovedgesims Gesims, der afslutter en bygnings facade umiddelbart under taget og bærer tagudhænget.
Hulstav Halv- eller kvartcirkelformet fordybet rende i træ eller sten.

Indfatning Omramning af f.eks. døre og vinduer ofte i form af dekoration udført i f.eks. formsten, puds eller sandsten.

Jonisk stil Betegnelse for en antik byggestil, der fra Lilleasien i 400-tallet kom til Grækenland, hvor den fortrængte den doriske stil. Den joniske søjle, hvis kannelurer skilles af brede rande, og som er forsynet med basis og kapitæl med volutter, anvendes også i senere arkitektur.
Jugendstil Betegnelse for byggestil/ kunststrømning i perioden 1890-1910, muligvis opkaldt efter Munchentids-skriftet Jugend, stiftet 1895. Stilen, der også kaldes art nouveau, blev en forløber for funktionalismen.

Kamtakker Takker på en trappeformet kamgavl, en gavl, hvor murene går op over tagfladen.
Kannelering Lodrette riller i søjle eller pilleskaft med det formål at skabe en slank, elastisk form.
Kannelurer Se kannelering.
Kapitæl Søjlehoved.
Karnap Fremspringende parti på en bygningsfacade, med tag og vinduer. Er som regel ikke i kontakt med jorden.
Karnis S-formet, undertiden konkavkonveks formet, profileret bygningsdel.
Kartouche (fr. cartouche, papirshylster). Ornament til indramning af indskrift, kan minde om udklippet og oprullet papir.
Karyatide (gr. bynavnet Karyai). Søjle udformet som kvindeskikkelse.
Kasetteværk (ita. cassetta, lille kasse). Kvadratisk, rundt eller mangekantet felt i loft eller væg.
Kikkenborg Udsigtstårn på hustag.
Klassicisme Samlende betegnelse for stilfaser inspirerede af græsk-romersk klassisk kunst. I Danmark oftest betegnelsen for byggestilen ca. 1775-1850. De betydeligste repræsentanter for den klassicistiske byggestil i Danmark var arkitekterne C. F. Harsdorff og C F. Hansen.
Klinkbygget Bræddebeklædning med vandret stillede brædder med et lille overlæg.
Knopkapitæl Gotisk søjlehoved med dekoration af knopper og blade.
Kompositkapitæl Sammensmeltning af det joniske og det korinthiske søjlehoved, brugt i romersk arkitektur og senere.
Konsolgesims Profileret fremspring af sten eller træ, der bærer bygningsdel eller figur.
Kopbånd (ty. kopf, hoved). Ikke indmuret skrå tømmerstykke, der er tappet eller bladet ind som afstivning mellem stolpe og bjælke.
Kordongesims Vandret, lidt fremspringende led på en bygningsfacade, anbragt mellem 1. og 2. etage.
Korintisk stil Betegnelsen for en græsk stilart fra 4. årh. f. Kr., hvis søjleform imidlertid også anvendes i senere arkitektur. Den korintiske kapitæl er et karakteristisk udformet søjlehoved med 2 rækker akantusblade over hinanden, hvorfra 8 volutblade skyder op og bærer søjlehovedets øverste led - abacus.
Kragsten Fremspringende sten i bort, kant, gesims og lignende på bygningsfacader.
Krenelering (fr. creneau, skydeskår). Murafslutning med skydeskår.
Kurvehanksbue Murstik formet som håndtaget på en kurv. Sammensat af tre eller flere cirkelbuer, således at tangenterne er fælles i skæringspunktet.
Kvaderfugning Pudsning, fortrinsvis af facader, der efterligner kvadere (tilhugne natursten).
Kváderpuds Pudsning, der efterligner kvadre (tilhugne natursten).
Kølbueliste Liste af to konkave cirkelafsnit, der mødes i en spids.

Lanterne En lille overbygning med lyshuller anbragt oven på en kuppel eller et tag.
Lisen Flad, retkantet murpille uden basis eller kapitæl. Sammenlign Pilaster.
Lodpost Det faste træstykke, som deler et vindue lodret, hvor hver deling betegner et vinduesfag.
Louis Seize Overgangsstilen mellem ro-koko og nyklassicisme, som i Frankrig faldt under Ludvig XVI's regering (1774-92).
Lysning Betegnelse for dør- eller vindueshul.
Løsholt Vandret bjælke i bindingsværk.

Mansardtag (fr. arkitekt, J. H. Mansard). Tagkonstruktion, hvor taget på hver side af tagryggen består af to flader, der møder hinanden i en stump vinkel. Bag den nederste og stejleste, undertiden næsten helt lodrette flade, kaldet mansarden, findes mansardetagen.
Maskehoved Relief, der forestiller et eller flere ansigter set forfra.
Maskinsten Maskinformede mursten, fremstillet af en ret tør lermasse, hvorved stenene får en glat overflade.
Masværk (ty. mass, mål). System af sprosser i gotiske vinduer.
Matrikel Fortegnelse over faste ejendomme. Hver ejendom betegnes med et matrikelnummer.
Medaljon Betegnelsen for en dekoration udført som en cirkulær eller oval ramme udfyldt med et relief.
Metope (gr. meta, mellem og ope, åbning). Firkantet plade i frisen på doriske templer.
Mezzaninetage En lav, indskudt etage.
Midtrisalit Se risalit.
Murstik Aflastende murværk over en muråbning eller en blænding.
Murtinde Fritstående murafslutning på tårne, gavle m. m.
Mæanderfrise (gr. floden Maeandros). Retvinklet ornament, der er et stiliseret billede på den bugtede flod.

Nationalromantik Betegnelse for en byggestil i perioden 1890-1902. Påvirket af norditaliensk renæssance blandet med romantiserende oldnordiske former. De betydeligste repræsentanter for denne byggestil i Danmark var arkitekterne Martin Nyrop, Martin Borch og Hack Kampmann.
Neo-renæssance Betegnelse for byggestil i slutningen af historicismen (1830-1890). Neo-renæssancen (nyrenæssancen) havde den italienske og franske renæssance som forbillede.
Nybarok Betegnelse for byggestil i perioden 1902-1915 med barokken som forbillede. Den barokke indflydelse forbindes med en almindelig engelsk påvirkning. De betydeligste repræsentanter for denne byggestil i Danmark var arkitekterne Ulrik Plesner og Andreas Clemmensen.
Nygotik Gotikefterlignende byggestil, opstået i slutningen af 1900-tallet. Størst udbredelse fik den ved de mange kirkeopførelser omkring århundredskiftet.
Nyklassicisme Betegnelse for byggestil i perioden 1915-1930 med antikke og klassicistiske forbilleder. De betydeligste repræsentanter for denne byggestil i Danmark var arkitekterne Carl Petersen, Ivar Bentsen og Kay Fisker.

Obelisk Fritstående pille som snævrer ind mod toppen og ender i en pyramideformet spids.
Oeil de boeuf (fr. okseøje). Rundt eller ovalt vindue, ofte brugt i mansard eller kuppeltag.
Ornamenter Betegnelse for udsmykningsmotiver.
Overligger Bærende led over vindues-, dør- og portåbning udført i træ, sten eller jern.

Pilaster Flad, retkantet murpille forsynet med basis og kapitæl (se disse). Sammenlign Lisen.
Pinakel (lat. pinna, murtinde). Murtinde eller spidssøjle, ofte i forbindelse med stræbepiller i gotisk stil.
Planlægningsmæssige begreber.
• Regionplan. Regionplanloven skal sammen med planlægningen i kommunerne sikre en fysisk, ressourcemæssig og økonomisk planlægning i de enkelte amter.
• Kommuneplan. En oversigtlig fysisk plan, d.v.s. en plan, som først og fremmest giver sig udslag i fastlæggelse af arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen som helhed. Loven trådte i kraft d. l. februar 1977. De enkelte kommuners planer forventes først udført omkring midten af 1980erne.
• § 15-rammer. § 15-rammerne er et midlertidigt styringsinstrument for kommunens mere detaljerede fysiske planlægning, - lokalplanlægningen. § 15-rammerne er gældende fra kommuneplanlovens ikrafttræden (l. februar 1977) til der foreligger en godkendt kommuneplan.
• Lokalplan. En lokalplan uddyber eller ændrer de bestemmelser, som er gældende ifølge kommuneplanen eller de midlertidige § 15 rammer. En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. En lokalplan skal endvidere tilvejebringes, for der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Tilvejebringelsen af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom.
• Rammelokalplan. Rammelokalplan er en lokalplan, som kun fastlægger de overordnede hovedtræk. Områdets nærmere anvendelse og bebyggelsens placering og udformning og bevaring af eksisterende miljø samt placering af parkerings- og opholdsarealer vil blive fastsat i senere lokalplaner.
• Bevarende lokalplan. En bevarende lokalplan kan have karakter af en rammelokalplan, men også være en mere detaljeret lokalplan, som ud over bestemmelserne om områdets anvendelse, bebyggelsesform m.v. også indeholder bestemmelser om, at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares.
Platte Plant led i profilering anvendt i forbindelse med puds- og snedkerarbejder.
Plint (gr. plinthos, teglsten). Firkantet postament for søjler, piller og statuer.
Polygonal Mangekantet, f.eks. fem- og ottekantet.
Postament Højt fodstykke under søjle, pilaster eller statue.
Presgitter (el. pressegitter). Et trådvæv af svært tråd, der er presset sammen efter vævningen.
Profilsten Profileret teglsten, formet i det våde ler. Anvendes i gesimser, sålbænke, portaler, vinduesstik m.m.
Pulpitur Tribune ell. galleri i kirkerum.
Pylon Tårnlignende bygning, flankerende indgangen til ægyptisk tempel.
Pyramidefylding Diamantfyldning - betegnelser for en henholdsvis kvadratisk eller rektangulær, pyramideformet fylding anvendt ved døre og portfløje.
Pyramidetag Pyramideformet tag på en bygning med 4 tagflader afsluttet i en spids uden tagryg.

Refendfugning Pudsning af mur med vandrette fuger.
Renæssance Betegnelse for byggestilen i perioden 1530-1630. I egentlig forstand en genfødsel af antikkens idealer og byggemåde.
Revledør Dør bestående af lodretstillede planker, på bagsiden sammenholdt af vandrette og skråtstillede tømmerstykker, revler.
Risalit Fremhævet facadeparti, oftest midterpartiet (midtrisalit) eller yderpartierne (siderisalit).
Rocaille (fr. roc, klippe) Rokokoornament bestående af indmurede muslingeskaller med med plante- og blomstermotiver.
Romansk stil Betegnelse for den tidlige middelalderlige byggestil, også kaldet rundbuestil, i Danmark ca. 1050-1300.
Rosét Rundt ornament ofte udført som et blomsterhoved. Motivet er anvendt som en facadedekoration oftest udført i puds.
Rosevindue Rundt masværksvindue med blomsterlignende sprosser.
Rulleværkskartouche Ornament med oprullede bånd eller kartoucher.
Rustikastil (lat. rustica, landlig). Renæssance og barok behandling af murværk ved groft tilhuggede kvadersten. Senere efterlignet i puds.

Savskifte Række af skråtstillede mursten med kanten fremefter som tænderne på en sav, benyttes væsentligst i gesimser og frisér.
Segmentbue Fladbue, hvor buens runding er et cirkelsegment, mindre end en halvcirkel.
Segmentfronton Se frontispice.
Senklassicisme Betegnelse for klassicismens videreføring i perioden 1850-1890, til dels under påvirkning af den tyske arkitekt K. F. Schinkel. I Danmark anført af arkitekten G. F. Hetsch.
Sfinks Dekorationselement udformet som en løvekrop med menneskehoved.
Shedtag Tag med skiftevis en stærkt skrånende og en næsten lodret tag-flade, der ofte er forsynet med vinduer.
Siderisalit Se risalit.
Skalk Tagkonstruktion, der opnås ved, at der forneden på hvert spær anbringes et stykke trekantet tømmer (skalk), således at taget kan trækkes ud over en fremspringende gesims. Tagfladen får derved en større eller mindre udsvajning eller opskalkning.
Skifte Betegnelse for et vandret murstenslag.
Skorstenspibe Den over tagryggen placerede del af skorstenen.
Skotrende Rende mellem to tagflader, der mødes i et indadgående hjørne.
Slagliste Liste, der danner anslag for vindue eller dør.
Slutsten Øverste eller midterste sten i en bue eller hvælving. Ofte anvendt dekorativt ved portbuer.
Smig Skråside. Eksempelvis kaldes det skråt afskårne fag på en hjørnebygning smigfag.
Sokkel Nederste del af ydermuren, fremtræder ofte i et andet materiale end muren i øvrigt eller afsluttes ved en gesims.
Sparrehoveder Gennemstukne bjælkeender i en bindingsværksbygning. Efterlignes ofte som dekorativt element i murede hovedgesimser (sparrenkopgesims).
Sparrenkop-skifte (ty. Sparrenkopf, spærhovcd). Skifte med konsolagtige ornamenter til bæring af fremspringende karnis eller gesims.
Spejl Betegnelse for et plant, glat felt indrammet af profilerede led. Spejlet kan dels være muret eller pudset og indgå i et facadedekorationselement eller dels udført i træ som spejlfylding i f.eks. en dør.
Sprosse Mindre samleliste anvendi ved opdeling af glasruder.
Slanderskifte Murskifte med murstenenes langside - løberen - stillet lodret.
Staf Smal træliste med en kvart- eller halvrund forside.
Standersten Mursten brugt på højkant.
Stavværk Tømmerværk af opretstående tømmer. Også stavornamentik i gotisk vindue.
Stern Kantstillet bræt anbragt vandret langs tagkanten.
Sternlinie Tagets nederste begrænsning mod muren.
Stik Murstik Aflastende murværk over muråbning eller blænding.
Strukturpuds Struktureret puds fremstillet som en glatpudsning, hvorefter en ønsket struktur er indpresset i den våde mørtel.
Stræbepille Bygningselement af dels konstruktiv og dels dekorativ betydning udført som pille uden base og kapitæl etableret op af en bygningsfacades underste del med en svag hældning ind mod muren.
Stænkpuds Grovkornet pudsning, der fremstår med en rustik overflade.
Styrtrum Afstanden mellem overfladen af loftsbrædderne og tagremmens overkant.
Sugfjæl Sternbræt, ofte i forbindelse med stråtag.
Svejfning Udskæring efter krumme linier, f. eks. med en sav med en smal klinge.
Svikkel Trekantet flade mellem to buelinier.
Sålbænk Lille fremspring fra muren anbragt under vindue, vinduesgesims.

Tagrytter Lille tårn eller spir anbragt på tagryggen.
Tandsnitsgesims Række af fremspringende firkantede eller profilerede klodser af sten eller træ, anbragt med korte mellemrum. Anvendt dekorativt i gesimser.
Taskekvist Kvist med halvtag, der udgår fra en bygnings tagryg.
Tavl Betegnelse for de aftømmerstykkerne afgrænsede felter i bindingsværksbygninger. I ældre bygninger udfyldtes tavlene oftest med ler, i senere tid som regel udmurede med brændte mursten.
Terningkapitæl Romansk søjlehoved som firkantet klods.
Tovfrise Frise med udsmykning som et snoet tov.
Triforium Tre vinduer indskrevet i en bue.
Trappefrise Muret frise, hvor nedadvendende aftrapninger fremtræder i relief. Går gerne over fire skiftegange.
Trapperumsapside (gr. apsis, bue, runding). Halvrundt rum oprindeligt brugt i kirkearkitekturen.
Travertin Hård, men porøs kildekalk, anvendt allerede i oldtidens Italien som bygningssten.
Trempel Konstruktion, der forhøjer en bygnings ydervægge over bjælkelaget og derved skaffer bedre loftsplads.
Triglyf (gr. tris, tre gange og glyfein, udskære). Plade med tre lodrette riller placeret over søjlerne på doriske templer.
Tværpost Det faste vandrette træstykke, som deler et vindue i over- og underrammer.
Tympanon (gr. tromme). Trekantet felt i tempelgavl, senere også buefeltet over døre og vinduer.

Udkragning Vandret bygningsled, eller stokværk, der springer frem foran den underliggende murflade.
Udmidtling Skæringslinie mellem en bygnings tagflader.

Valmtag Tag, der ved gavlene afsluttes med skrå tagflade; går disse lige så langt ned som de øvrige tagflader, kaldes det helvalm; går de kun halvt så langt ned, halvvalm.
Vandskuring Tyndt pudslag, hvorigennem stenene kan ses. Fremgangsmåden er den samme som ved berapning (se denne), i stedet for en kost skures dog til sidst med en mursten.
Vederlagssten Sten, hvorpå en murbue, hvælving, bjælke eller et stik hviler.
Volut Spiralrullet bygningsdekoration, ofte i forbindelse med jonisk kapitæl, men også brugt som spiralsnoet konsol.
Vorhangsbogen Vinduesoverligger udformet som ophæftede gardinforhæng.

Æggestavsfrise Ornamentfrise med blade og æglignende former.

Øreindramning Indramning med firkantede fremspring i hjørnerne.
Ørelisen Lisen, der til begge sider foroven har en lille retkantet udvidelse. Bruges ofte som indramninger omkring blændinger.

Ådring Træværk, der bemales, så det f.eks. fremstår som en mere ædel træsort.