Ødelæggelser og stagnation
1630-1820

Byens gradvise vækst fortsatte til 1620'erne, hvor byens indbyggertal formentlig nåede op på omkring 4.000. Fremgangen afløstes imidlertid i de følgende to århundreder af tilbagegang og stagnation, og først i begyndelsen af 1800-årene boede der igen lige så mange mennesker i byen. Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen fra 1625 og svenskekrigene senere i århundredet skabte plyndringer, ødelæggelser og fattigdom i Århus som i mange andre danske byer, og de økonomisk dårlige tider for byen fortsatte langt op i 1700-årene, hvor København blev begunstiget som handelscentrum til skade for landets provinsbyer. Først fra ca. 1770 begyndte en økonomisk højkonjunktur at give fornyet frem-gang i byens handels- og erhvervsliv.

Byområdet, der i hvert fald fra midten af 1600-årene var omgivet af plankeværk og byporte, ændrede sig derfor ikke ret meget i denne periode. Der kom enkelte nye gader til i 1600-årene, bl.a. Dynkarken og Garvergyde (nu Møllegade), og i det følgende århundrede blev der opført en del nybygninger uden for de to sydlige byporte, Mindeport og Brobjergport, så disse måtte flyttes længere ud ad henholdsvis Dynkar-ken og Frederiksgade. Også inde i byen blev nybyggeriet i sidste del af perioden koncentreret i udfaldsgaderne, hvor nye købmandsgårde blev placeret tæt på byportene og dermed mest gunstigt for den vigtige handel med omegnens bønder.