Ødelæggelser
og stagnation
1630-1820
Byens gradvise
vækst fortsatte til 1620'erne, hvor byens indbyggertal formentlig nåede
op på omkring 4.000. Fremgangen afløstes imidlertid
i de følgende to århundreder af tilbagegang og stagnation, og
først i begyndelsen af 1800-årene boede der igen lige så
mange mennesker i byen. Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen fra 1625
og svenskekrigene senere i århundredet skabte plyndringer, ødelæggelser
og fattigdom i Århus som i mange andre danske byer, og de økonomisk
dårlige tider for byen fortsatte langt op i 1700-årene, hvor København
blev begunstiget som handelscentrum til skade for landets provinsbyer. Først
fra ca. 1770 begyndte en økonomisk højkonjunktur at give fornyet
frem-gang i byens handels- og erhvervsliv.
Byområdet, der i hvert fald fra midten af 1600-årene var omgivet
af plankeværk og byporte, ændrede sig derfor ikke ret meget i
denne periode. Der kom enkelte nye gader til i 1600-årene, bl.a. Dynkarken
og Garvergyde (nu Møllegade), og i det følgende århundrede
blev der opført en del nybygninger uden for de to sydlige byporte,
Mindeport og Brobjergport, så disse måtte flyttes længere
ud ad henholdsvis Dynkar-ken og Frederiksgade. Også inde i byen blev
nybyggeriet i sidste del af perioden koncentreret i udfaldsgaderne, hvor nye
købmandsgårde blev placeret tæt på byportene og dermed
mest gunstigt for den vigtige handel med omegnens bønder.