Banegraven
Banegraven er
et særdeles markant landskabsarkitektonisk indgreb. Jembanesporene,
der fra nord og syd er ført ind gennem Århus Ådal, opleves
som et bredt flodleje, der skærer sig ind til M.P. Bruuns Bro.
Da den første jernbane blev bygget i 1862 placerede man banegården,
næsten hvor den nuværende er - med hovedindgangen ud for Ryesgade,
idet man ønskede en placering så tæt på centrum som
muligt. Denne første banegård var placeret i samme niveau som
skinnerne i åda-len, hvilket var en nødvendighed, da togene vanskeligt
kunne forcere stejle stigninger. Der var dog det problem, at der mellem ådalen
og ba-negården var et stort halvøformet bakkedrag - Brobjerg
- der fra det højtliggende Frederiksbjerg og morænebakkerne i
syd skød sig ned mod Århus Å. Banegraven er opstået
ved et indgreb i denne naturgivne topografi. Man har simpelthen ved jernbanens
anlæggelse gravet sig gennem bakken på det sted hvor den var smallest.
Den første banegård og banegårdsplads lå faktisk
væsentligt lavere end den nuværende, nemlig i næsten samme
niveau som skinnerne ligger i dag. Man gik altså fra perronerne og direkte
ud på banegårdspladsen. I forhold til den omgivende by lå
pladsen nede i en lavning. Ryesgade og M.P. Bruuns Gade skrånede ned
til banegården.
De mange nye banestrækninger betød, at man i løbet af
1920'erne udvidede banegraven betydeligt - fra 3 til 11 spor. Man nedrev halvde-len
af karrestrukturen mellem den daværende Halls Vej og Jægergårdsgade
for at gøre banegraven bredere. Hallsti forløber i dag gennem
midten af de tidligere karreer. De store mængder jord, der blev afgravet,
brugtes til at opfylde og hæve banegårdspladsen og de tilstødende
ga-ders niveau.
 |
||||