Untitled Document

Århus ådal gennemløber en række landskabstyper. Åen udgår fra den højtliggende Solbjerg Sø, løber gennem agerlandet til Edslev og ned gennem det stærkt faldende terræn ind i den skovbevoksede kløft med rækken af vandmøller. Åen slynger sig meget, og rummet er tæt. Fra dette smukke område fortsætter den ud i det åbne og frie landskab igen -ud i tunneldalen, der gennemskærer morænelandskabet fra Silkeborg til Århusbugten og ned forbi vandmøllerne ved Tarskov og Harlev. I den åbne og vide tunneldal er engene dominerende, og åen passerer her det sted, hvortil stenalderfjorden engang rakte. Man kan se langt gennem dalen her - hvis man ikke lige kigger ind i motorvejsdæmningen, der skærer tunneldalen ved Skibby. Det åbne og flade landskab fortsætter forbi den smukt beliggende herregård Constantinsborg ind til Brabrand Sø. Søen udgør et område for sig; den samler og koncentrerer opmærksomheden på grund af sin sluttede form. Landskabskvaliteterne her skyldes ikke mindst, at man har holdt området relativt fri for bebyggelse ned til søen. Det giver plads til en smule "natur" og til stiforløb, der visse steder er vel overdrevne i dimensioner. Fra søen og ind til "proppen i hullet", nemlig godsbanegården og de bagvedliggende karreer, begynder byens tekniske anlæg at blive dominerende. Landskabsrummet er forholdsvist frit for bebyggelse, men forstyrres af påtrængende vejfaringer, jernbaneanlæg og lossepladsanlæg. De iboende kvaliteter i dallandskabet modsiges og sløres af bygværker. Fra godsbanegården indsnævres det vide landskabsrum og den stærkt regulerede å løber gennem en grøn passage forbi Hammelbanegården og ind til Mølleparken, hvorfra Åboulevarden som et veldefineret byrumligt forløb viderefører åen til Europa Plads, hvor åen endelig når havnen og bugten.

Historisk var hele ådalkomplekset forbundet med byen og bugten, fordi åen forløb frit gennem engene, forbi vandmøllerne (10 ialt), lands-byerne og gårdene, videre ind gennem byen og ud i havnen. Vandet var det element, der knyttede ådal, by og bugt sammen. Ved anlæggelsen af godsbanegården og karrebebyggelsen i mølleengen omkring århund-redskiftet og ved overdækningen af åen i 30'erne forsvandt denne fine sammenhæng. Åens åbning i 1997 tydeliggør og understreger igen byens sammenhæng med ådalen.