REGISTRANT - Registrantområder - Indre by

6

Derfor ønsker de de nye vinduer udført i stil med de gamle, med samme opdelinger, sprosning og farve. Hvad angår vinduesglasset, er det uheldigt, at det nye glas er stærkt spejlende -.ligesom visse typer solbriller. Det giver husfacaderne en upersonlig karakter- som døde øjne.   Flere vinduesfabrikanter og snedkere arbejder på at efterkomme ønsker om stilrigtige vinduer og er også nået langt, men ikke langt nok. Sprosser og rammer er endnu for kluntede, og profilerne forkerte og grove. Det er derfor vigtigt, at brugerne og husejerne ikke endnu stiller sig tilfredse, men stadig stiller krav, så producenterne fortsætter udviklingsarbejdet, indtil et tilfredsstillende resultat er nået. Så vil man måske også kunne acceptere vinduer udført af plastmateriale.   Gadebelægningerne danner gaderummets tredie facade. Ikke alle steder er det nødvendigt med asfalt eller beton. I vådt vejr danner disse materialer ubehageligt spejlende og upræcise billedflader, som »forstyrrer« gaderummets eller gårdrummets form. Fliser og brosten tillader vandet at synke ned og spejler derfor ikke med samme uheldige virkning.   Fortovets fliser og brosten burde iøvrigt lægges smukkere. På gadehjørner, hvor fortove støder sammen, og hvor kantstenene runder, ser man tit eksempler på, hvor grimt - sjældent hvor rigtigt - det kan gøres. De to rækker fliser med brosten imellem bør løbe rundt om hjørnet og ikke støde tilfældigt sammen. Det er et		spørgsmål, om teknikerne og brolæggerne er opmærksomme og interesserede i at tilpasse formen. Det samme gælder detaljerne omkring kloakdæksler, riste o.l.   Iøvrigt er der forskel på betonfliser. Nogle er grå og kedelige, andre har i overfladen sten med farve, som giver dem en farvenuance. Fabrikanten har også et ansvar her.   Disse belægningsdetaljer, der til daglig befinder sig lige for fod og øje, kræver ikke udenlandsk valuta for at blive gjort smukkere.   En vigtig gadedetalje er også gadebelysningen, som i den sidste menneskealder har udviklet sig voldsomt, ofte ødelæggende for bymiljøets kvalitet. Der findes utallige typer og principper for lys, nogle bedre end andre. De senere år har dog vist eksempler på, at gadelys kan gøres acceptabelt blot med lidt vilje og forståelse og uden at blive kostbart.   At udføre armaturerne med tilstrækkelig afskærmning, så man på afstand ikke ser dem som skærende lysende pletter på den nattesorte baggrund, ville være af stor værdi. Armaturerne kunne også anbringes bedre i forhold til huse og beplantning, som standerlygter eller på husfacaderne. Det giver en smuk virkning, når en gadelygte er anbragt i forbindelse med et træ, eller ligefrem er »stukket« ind i kronen. Lyset falder smukt både på sommerens grønne blade og vinterens, regnvåde kviste. Mange armaturer er i øvrigt utroligt grimme at se på, også om dagen, og kunne let gives et bedre design.		Herudover er det vigtigt at være opmærksom på de bymæssige værdier, der er specielt karakteristiske for Århus, f. eks. karnapperne. Århus er nok den by i Danmark, der har relativt flest karnaphuse. Karnapperne præger f. eks. de store kvarterer Frederiksbjerg Øst og Vest, som opførtes i slutningen af 1800- tallet og et stykke ind i 1900-tallet.   Karnapperne er bygningsdele, der giver gadehusenes facader et livfuldt relief. Karnappen giver desuden et interessant og værdifuldt tilskud til lejlighedens udkigsmuligheder. Det er derfor vigtigt at bevare og vedligeholde dem rigtigt. Deres ofte smukke rudeopdeling bør ikke ødelægges ved misforstået vinduesudskiftning.   Jeg har her trukket nogle forhold frem, som ikke direkte indgår i bevaringsplanen, men som er af stor betydning for det samlede bymiljø. Alle byens borgere bør for det fælles miljøs skyld være interesserede i sikring af disse bydetaljers rette behandling.   I tiden efter udgivelsen af sidste reviderede bevaringsplan i 1974 har det for udvalgets medlemmer været glædeligt og opmuntrende, at konstatere en stadig voksende forståelse for betydningen af udvalgets arbejde, som er mødt hos såvel politikere som embedsmænd og borgere. Det synes da også klart, at der i årenes løb er sket en tydelig forbedring af flere af byens miljøer. Noget kunne nok være bedre løst, men en byforbedring er trods alt igang og vil fortsætte.             Johannes Exner
Trepartier. DJF 1910