REGISTRANT - Registrantområder - Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret | 10 |
til sin død i 1940. Ejendommen blev nedrevet sidst i
1950'erne
sammen med to lave nabohuse, og i stedet blev der opført
en stor moderne beboelsesejendom (Nørrebrogade nr. 22-26). Skolen Oven for Kirkegårdsvej i en stor lergrav ud mod Nørrebrogade byggedes i begyndelsen afl890'erne Nørrebrogades Skole (senere kaldt Nørre Boulevards Skole) efter tegninger af arkitekt V. Ahimann. Skolen blev indviet 4. maj 1893 og var i øvrigt meget billig, den kostede kun 56.000 kr. og rummede 18 normalklasser, sammenlignet med Ny Munkegades Skole, der, da den få år tidligere blev bygget, havde kostet 137.000 kr. og kun rummede 14 normalklasser. Skolen blev nedlagt i 1976-77 på grund af faldende børnetal i området og fungerer nu som kursuscenter. Knudrisgade Knudrisgade, der naturligt har sit navn fra Knudrisbakken, blev projekteret allerede i 1850'erne, og strækningen ud til bygrænsen, ca. hvor Molsgade nu udmunder i Knudrisgade, blev sandsynligvis anlagt omkring 1870. Denne del af gaden blev bebygget i 1870'erne. Den sidste del af Knudrisgade blev anlagt i forbindelse med anlægget af Østboulevarden og Østbanetorvet i 1890-91, og denne del af gaden blev bebygget i 1890'erne. I 1884 Hyttede klejnsmed H. P.Jensen sin virksomhed til Knudrisgade nr. 3-5 på grund af pladsmangel i Mejlgade, hvor han var startet i 1857. Virksomheden, et jernstøberi, der i 1906 blev opkøbt af A/S De forenede Jernstøberier, voksede og beslaglagde en væsentlig del af de store arealer bag gadens bebyggelse. I 1921 beskrives den som »et anseeligt fabrikskompleks ofte med en arbejdsstyrke på over 200«. Senere blev også nr. 7 inddraget i virksomheden. I begyndelsen af 1940'erne nedlagde De forenede Jernstøberier deres virksomhed i Knudrisgade og afhændede bygningerne til henholdsvis Thomas Ths. Sabroe og Co., med adgang og adresse til Østboulevarden (9-11A), og S. C. Sørensen A/S. Midt i 1970'erne flyttede virksomhederne deres produktion bort fra området, og i 1977 solgtes ejendommene til |
J. P. Jensens gartneri på Nørrebrogade, og i baggrunden Margrethemøllen, o. 1892. Lokalhistorisk Samling. |
|||
Knudrisgade set fra Molsgade mod Nørrebrogade og Høegh-Guldbergs Gade o. 1905. Lokalhistorisk Samling. |
||||
Udsigt over karreen Nørrebrogade-Kirkegårdsvej-Østboulevarden-Knudrisgade med De forenede Jernstøberier, o. 1936. Lokalhistorisk Samling. |
||||
kommunen. Efter en del uenighed med den nyetablerede Nørrestenbro Beboerforening, der ønskede hele området anvendt til institutioner og | fællesfaciliteter for beboerne, vedtog byrådet i 1984 en lokalplan, der fastlægger, at området anvendes til boliger og beboerhus (mod Østboulevarden). |