REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg


Af andre bebyggelser foruden industri-, karré- og villabebyggelse, blev der ved Trøjborg opført en kirke, en skole og et seminarium. Nordvest for kirkegården opførtes Skt. Johannes kirken som bl.a. Trøjborgs sognekirke. Tidligere havde kirkegængere været henvist til Domkirken, som mange beboere på Trøjborg dog anså for at være for »de fine« og derfor især søgte til en lille kirke på Reginehøj på Christiansbjerg, der dog var blevet nedrevet inden opførelsen af Set. Johannes Kirken. Den nye kirke, der var tegnet af arkitekt Valdemar Schmidt, blev indviet den 19. februar 1905. Nord for kirken ud imod Trøjborgvejs sydside opførtes Finsensgades Borgerskole af kommunen. Denne skole blev taget i brug den 11. juli 1907. På det nordvestlige hjørne af Trøjborgvej og Finsensgade opførtes i 1909 -10 et kvindeseminarium af »Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark«. Den nye seminarielov af 1930 satte en kraftig udvikling i gang inden for området og stillede nye krav om f. eks. etablering af faglokaler. Dette forhold samt øgede lokalebehov i 1932 ved skolens overgang til seminarie for begge køn under navnet Århus Seminarium resulterede i en større tilbygning i 1932-33. Trøjborg fremstod i sin oprindelse som et industri- og boligområde, og dets status som arbejderkvarter tilskyndede ikke detailhandelen til at etablere sig her, og kun få ejendomme var derfor ved deres opførelse forsynet med butikslokaler. Udviklingen til mange små butikker startede i begyndelsen af dette århundrede, da købmandsgårdene med deres rige og blandede vareudbud mødte stor konkurrence fra nye specialiserede brancheforretninger.	Skt. Johannes kirke omkr. 1906 med et af »villa Aldersros« lysthuse i forgrunden Lokalhistorisk Samling
	Detailhandelen voksede med mange småhandlende mellem de to verdenskrige. En årsag til, at mange butikker opstod var, at butikshandelen blev et nøderhverv for familier, hvis midler ikke slog til trods den ene ægtefælles erhvervsarbejde. I 1910 drev 5 købmænd samt l bager, l slagter, l cigarhandler og l skomager forretning på Trøjborg. I løbet af 1930'erne skete der dog en kraftig tilvækst i handelen hovedsageligt centreret omkring Tordenskjoldsgade, som havde udviklet sig til hovedgade gennem Trøjborg med direkte forbindelse fra Marienlund til Århus. Endvidere var sporvognslinien i 1930 blevet forlænget gennem gaden fra Trøjborgvej til Marienlund med forbindelse til Harald Jensens Plads. Dette gav butikslivet større mulighed for at forøge sin kundekreds. Detailhandelen udgjordes fortrinsvis af dagligvarebutikker, som langs Tordenskjoldsgade var suppleret med specialforretninger. Det var oftest småbutikker placeret i stueetagen eller kælderen med tilhørende lejligheder. I gaderne	uden for Tordenskjoldsgade var butikslokalerne som regel placeret i hjørnebygningernes smigfag. Udviklingen, der toppede i 1960'erne, betød i de følgende år ændringer i efterspørgselsforholdene og et faldende befolkningstal, som udviklede nye butikstyper. Butikslivet på Trøjborg fik en skærpet konkurrence, som det også var tilfældet så mange andre steder. Siden 1920 havde butikslivet levet sammen med en brugsforening i Tordenskjoldsgade 22-24, men opførelsen af Trøjborgcenteret og etablering af et supermarked i Mammens tidligere fabrikslokaler samt en discountforretning i Tordenskjoldsgade 75 - alle placeret i kvarterets yderområde - gav nu de små erhvervsdrivende specielt inden for dagligvareforsyningen hårdere vilkår. Antallet af nærbutikker er faldet omend ikke så drastisk, som det har været tilfældet i mange andre områder af byen. Butikslivet langs Tordenskjoldsgade blomstrer stadig, selv om funktionerne nu er af mere specialiseret art end tidligere, og flere småbutikker er blevet slået sammen. I området eksisterer der nu ca. 131 butiksfunktioner, hvoraf 79 koncentrerer sig langs Tordenskjoldsgade. 41 tidligere butikker, heraf 2 i Tordenskjoldsgade, svarende til ca. 25% af det oprindelige antal butikker anvendes ikke længere til butiksformål. Enkelte anvendes i dag til kontorformål, nogle står tomme, men langt de fleste anvendes nu til boligformål. En begyndende tilmuring af butiksåbninger i husfacaderne må ses som en erkendelse af de mange småbutikkers endeligt, men disse ombygninger er desværre ofte udført i uheldige udformninger, der ikke indordner sig bygningernes øvrige arkitektur. Byggeaktiviteten, som siden
Tordenskjoldsgade ved anlæggelse af sporvognslinien til Marienlund 1929 Lokalhistorisk Samling