REGISTRANT - Registrantområder - Trøjborg


stynede allétræer og en klippet hæk om en grønning med græs og beplantning samt diagonal gangføring til en åben plads i midten med opstillede bænke. Bebyggelsen omkring torvet lod vente på sig og var først fuldført i 1936. I 1964-65 omlagdes torvet ved anlæggelsen af det nuværende parkeringsareal og det underjordiske garageanlæg. Den 7. december 1899 behandler byrådet ansøgninger fra hospitalsforstander Thomsen, »Aldersro« og dennes naboer mod nord og vest (matr. nr. 83 og 84, samt 66 og 95) om gadeanlæg på deresjorder. Disse gadeanlæg vedtoges, men byggeri blev ikke godkendt, før der forelå en samlet kloakplan for arealerne her og på det egentlige Trøjborg. Brolægningsudvalget anbefalede en hovedkloak i Trøjborgvej og i Saltenbæk til havet. Det henstilledes samtidigt til ansøgerne, at de i fællesskab afhjalp problemet som den billigst mulige løsning. I 1902 nedlagdes så »Trøjborg- kloakken« i Trøjborgvej til Aldersrovej, og i 1903 videreførtes den til Randers Landevej. I 1919 udskrev byrådet en offentlig idékonkurrence om en byplan for Århus. Forinden forelå en byplan fra 1898, udarbejdet af stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmann, bl.a. med forslag til en ringgade i den sydlige bydel. Konkurrencen blev vundet af ingeniør A. Klixbull, København, og i hans forslag indgik og videreførtes det ringgadesystem, som i det væsentlige senere blev projekteret og anlagt. Dog vedtoges den 24. maj 1928 et forslag fra Vejlby sogneråd om en mindre forlægning af Ringgaden ved Marienlund, da sognerådet påtænkte at anlægge en vej fra Marienlund til stranden, som kunne blive en naturlig fortsættelse af Ringgaden hertil. Arealerne, hvor Ringgaden blev anlagt, var forinden enten købt eller eksproprieret af Århus kommune. Som en del af den første bebyggelse på Trøjborg blev der - til forskel fra tidligere beskrevne bykvarterer - opført en del industribyggeri. Som den første, der etablerede sig, opførte cykelfabrikken »Dania« i 1896 bygninger på Trøjborgvej 8. Komplekset blev med tiden udbygget gennem karreen frem til Niels Juels Gade. I 1919 købtes det afautomobilfirmaet F. Bülow og Co. - et københavnsk firma - der oprettede sin største filial i Jylland på Trøjborg. Man beskæftigede på dette tidspunkt ca. 25 mennesker. I dag rummer forbygningen mod Trøjborgvej	Bryggeriet Trøjborg omkr. 1906 Lokalhistorisk Samling	Den gamle cykelfabrik Trøjborgvej 8 opt. 1950 Lokalhistorisk Samling
	en cykelforhandler. Den 4. september 1898 oprettedes et aktieselskab »De forenede Bryggerier i Århus«, dannet af 4 hvidtølsbryggerier: Godthaab, Sjællandsgades Bryggeri, Bryggeriet Nørrebro og Vejlby Bryggeri. Sammenslutningen var tænkt som en konkurrent til »A/S Østjydske Bryggerier« - senere »Ceres«. Til formålet byggedes i 1901 et stort fabrikskompleks på ejendommen Willemoesgade 15, tegnet af bl.a. arkitekt Thorkel Møller, på en 2 tdr. land stor grund, som blev stillet til rådighed af Viggo Ormslev, der var trådt ind i selskabets bestyrelse. Produktionen var baseret på fremstillingen af hvidtøl og skattefrit lagerøl, men senere udvidedes produktionen med lagerøl samtidig med firmaets navneforandring til »Aktiebryggeriet Trøjborg«. Bryggeriet kunne dog ikke klare konkurrencen mod Østjydske Bryggerier, som opkøbte det i 1905 for 418.351,37 kr., hvorpå bryggeriet på Trøjborg blev nedlagt. 1905 udlejedes direktørboligen som præstebolig	for den nyopførte Skt. Johannes Kirke indtil dennes præstebolig opførtes i 1911. »Ceres« ejede komplekset indtil 1908, hvor »A/S Otto Mønsted« købte ejen dommen og havde sin margarinefabrikation - her indtil 1912, hvorefter lokalerne lejedes ud. »Mammens Æskefabrik A/S« lejede sig ind i 1907-20, »Frederiksbjerg-Trøjborg Bilrute« havde kontorer her og »Jydsk Papirlager A/S«, der var startet i 1905 i Randers og i 1909 flyttet til fabrikskomplekset, købte det i 1930. Ca. 50 mand var beskæftiget på »Jyllands Papirværk A/S«, som det i 1925 havde taget navneforandring til og eksisterede som sådan, indtil virksomheden i 1972 solgte til Århus Universitet, der ombyggede bygningerne til bl.a. et nordisk institut og flyttede ind i 1975. Nord for bryggeriet på den modsatte side af Otto Ruds Gade opførtes i 1901 en spritfabrik af Viggo Ormslev, efter tegning af arkitekt Thorkel Møller, som erstatning for den Ormslevske spritfabrik, Mejlgade 59, der var brændt i januar 1901.
	Steen Billes Torv i sin oprindelige form opt. 1930 Lokalhistorisk Samling