Senklassicismen gik næsten direkte over i en stilefterligningsperiode kaldet historicismen eller populært "stilforvirringsperioden". Historicismen udtrykte på mange måder tidens ånd, det toneangivende borgerskabs liberalistiske og romantiske kultur.
Romantikkens fortalere søgte tilknytning til de middelaldelige stilarter og så noget særligt nationalt i den røde mursten. Med Bindesbøll i spidsen kæmpede den nye generation af arkitekter for at frigøre sig fra klassicismens dikterede gode smag. Til forskel fra klassicismen, der var mere rationel og objektiv, udtrykte historicismen en mere følelsesbetonet og subjektiv arkitektur, hvor maleriske midler anvendtes i stor stil.
Også i Århus tog den arkitektoniske udvikling en drejning. I den lokale arkitektur optog man motiver fra middelalderen og renæssancen. Facaderne, som i lang tid havde været pudsede, fremtrådte nu med blank mur. Bindesbøll foregreb med statshospitalet Jydske Asyl denne udvikling. Denne bygning giver mindelser om den fjerne gotiske renæssance.
M.G.B. Bindesbøll
(1800-1856)
Gottlieb Bindesbøll var en af Danmarks store arkitekter. Hovedværket
i en stor og omfattende produktion er uden tvivl Thorvaldsens Museum i København.
Bindesbøll kom til at dominere skiftet i dansk arkitektur fra senklassicisme
til historicisme. Hos Bindesbøll samledes alle tidens strømninger
og tendenser. Med energi og fantasi blev indtrykkene omarbejdet i først
klassicisme og historicisme, sidenhen i en mere saglig præget arkitektur.
Bindesbøll opførte i årene 1849-51 Statshospitalet Jydske
Asyl i Risskov.
Gustav Ludolf
Martens (1818-1882)
I 1857 gæstede kielerarkitekten Gustav Ludolf Martens Århus. Han
var arkitekt på opførelsen af en ny avlsgård til herregården
Wilhelmsborg. Avlsbygningerne, der var udformet i en markant, nygotisk arkitektur,
vakte stor opsigt i datiden. Det samme gjorde sig gældende for huset
Fredensgade 36, som Martens opførte for herredsfoged F.C. Willemoes.
Huset opførtes i nygotisk stil. Da bygningen stod færdig i 1858,
vakte den nye stil og husets indre pragt stor opmærksomhed sågar
i hovedstaden. Adskillige steder i Århus og omegn ses eksempler på
det indtryk. G.L. Martens arkitektur har gjort på lokale arkitekter
og håndværkere.
W.Th. Walther
(1819-1892)
W.Th. Walther efterfulgte Thielemann som kgl. bygningsinspektør i 1863.
Umiddelbart efter var han ansvarlig for omfattende restaureringer på
byens to gamle kirker, der på det tidspunkt var stærkt forfaldne.
Walther var kendt som en moderne arkitekt. Han tilhørte den kreds af
arkitekter, der anført af Ferdinand Meldahl kom til at præge
tidens bygningskunst. Han havde virket som konduktør i Hamburg ved
genopbygningen efter den store brand i 1842, og hans studier af den såkaldte
"Neubau" i Hamburg prægede hans senere arkitektur.
Hovedværkerne i Århus er udover domkirkerestaureringerne Vester
Alle 15, det tidligere Århus Museum, Sankt Pauls Kirke og flere byejendomme,
bl.a. Paradisgade 5-7.
Ferdinand
Meldahl (1827-1908)
Omkring 1870 var det slut med Schinkels senklassicisme. I den internationale,
akademiske historicisme, der efterfølgende blev dominerende, var Ferdinand
Meldahl landets førende arkitekt. I sine bygningsværker benyttede
han frit stiltræk fra middelalder, gotik, renæssance og barok.
Hans produktion var meget omfattende. Med sin romantiske herregårdsstil,
inspireret af historiske anlæg i Europa, evnede han at forny herregårdsbyggeriet.
Denne store, københavnske arkitekt blev efter Bindesbølls død
bedt om at forestå en udvidelse af statshospitalet Jydske Asyl i 1861.
Vilhelm Dahlerup
(1836-1907)
En anden berømt københavnsk arkitekt, der udførte et
omend mindre byggeri i Århus, var arkitekt, professor Vilhelm Dahlerup,
der i 1889-90 udførte to udbygninger med magasiner til Huset, Vester
Alle 15, dengang Århus Museum.
Derudover udførte han i 1880'erne et forslag til en samlet bebyggelse
omkring domkirken.
