Nationalromantikken, der i en vis udstrækning kom til at præge dansk arkitektur omkring århundredskiftet, var opstået som følge af en stigende interesse for vor nordiske fortid blandt kunstnere.
Hovedværket for denne periode er Københavns Rådhus, der i årene 1894-1904 opførtes af arkitekten Martin Nyrop.
Anvendelsen af hjemlige materialer som tegl, kridtsten og granit, håndværksmæssigt udførte konstruktioner og de mange maleriske og fortællende detaljer, der indgår på en naturlig måde i helheden, var naturlige elementer i nationalromantikken. Nationalromantikken frembragte inden for en snæver kreds en række fremragende værker.
S.F. Kühnel
(1851-1930)
Efter flere års ansættelse hos Vilhelm Dahlerup og Ferdinand Meldahl
flyttede S.F. Kühnel i 1880'erne til Århus for at arbejde som konduktør
for W.Th. Walther i forbindelse med restaureringen af domkirken. Han blev
efterfølgende i byen, hvor han hurtigt blev en betydelig personlighed
i byens arkitekturliv. Han var i en årrække Købstadsmuseets
første arkitekt.
Kühnel demonstrerede ved flere lejligheder sin interesse for italiensk
bygningskultur, ikke mindst demonsteret ved opførelsen af Handelsbankens
hus på Lille Torv fra 1898.
Kühnel havde i sin ungdom arbejdet med genopførelsen af Frederiksborg
Slot. Da han i 1898 opførte Mejlborg på Kystvejen, brugte han
sine erfaringer herfra. Mejlborg brændte i 1899, men genopbyggedes i
1900. S.F. Kühnel er også arkitekten bag den arkitektonisk fine
brandstation i Ny Munkegade.
Vilhelm Puck
(1882-1954)
Puck jr., ikke at forveksle med Carl Vilhelm Puck, opførte flere boligbebyggelser
på den nye bydel Frederiksbjerg. I dag indgår disse bebyggelser
i et af byens mest velfungerende boligområder.
I årene 1917-19 opførtes karreen Gerlachsgade, Trepkasgade, Max
Müllers Gade og Læssøesgade. Bebyggelsen, der består
af rødstensejendomme med fremspringende karnappartier, er arkitektonisk
set meget vellykket. Facaden, hvis øverste etage er udført i
bindingsværk, har en hel del mindelser om Bedre Byggeskik-stilen. Vilhelm
Puck har også tegnet den håndværksmæssigt smukt udførte
ejendom Hedemannsgade 20.
Hack Kampmann
(1856-1920)
Det kan være vanskeligt at opsummere Hack Kampmanns indsats som arkitekt
med få ord. Mange markante bygninger, flere byplanprojekter, adskillige
restaureringsarbejder, møbler samt ikke at forglemme en stor rejseaktivitet
var resultatet af Hack Kampmanns liv med og i arkitekturen.
Kampmann virkede som arkitekt i en tid med stærke brydninger. Han evnede
i sine projekter at fange tidens strømninger på en kunstnerisk
stærk og egenhændig måde. I 1892 afløste han W.Th.
Walther som kgl. bygningsinspektør. Han var allerede på det tidspunkt
provinsens førende arkitekt.
Blandt de bygningsværker, som han opførte i de følgende
årtier, er Århus Toldkammer, komponeret med virtuos dygtighed
over byens middelalderlige byvåben. Marselisborg Slot er en arkitekturmæssig
iscenesættelse, som mageligt måler sig med Eremitagen i København.
Hans eget hus, Villa Kampen, var stærkt inspireret af den engelske arkitekt
Charles Voysey. Århus Teater på Bispetorv, Erhversarkivet med
de mange dekorative detaljer inspireret af rejser i en lang række lande
vidner om hans rige produktion, som også omfatter bebyggelsesplanen
for den nye bydel Frederiksbjerg, placeret på Marselisborgs jorder.
Anton Rosen
(1859-1928)
Anton Rosens hvide pavilloner fra landsudstillingen i 1909 huskes, på
linie med stationsbyen, som noget af det bedste, der skabtes i den forbindelse.
Anton Rosens arkitektur bar præg af hans interesse for det dekorative
og den flittige brug af ornamenter, der er et ofte gentaget træk. Han
fik kun begrænsede muligheder for at demonstrere sine evner i byen.
I 1911 opførte han Ole Rømer Observatoriet på Observatorievej.
Thomas Arboe
(1836-1917)
Thomas Arboe opførte primært nyttebygninger, ofte med murstensfacader
udført i gule sten og præget af en moderne saglighed med begrænset
brug af pynt. I dette valg var han tro mod sin læremester Hetsch's anbefalinger.
Arboe opførte bl.a dele af Århus Amtssygehus, Århus Kommunehospitals
første bygning, Mindegade 8, Elise Schmidts Skole i Nørre Alle
25 og flere banegårde i provinsen.
Rudolf Frimodt
Clausen (1861-1919)
I perioden 1886-88 arbejdede Rudolf Frimodt Clausen som konduktør hos
W.Th. Walther. Senere tegnede han bryggeriet Ceres, ejendommene Guldsmedgade
1, 3, 5, 7 og 9, Store Torv 7 og hjørnehusene på Sankt Pauls
Kirkeplads. Som flere andre arkitekter udførte han i perioden bygninger
i både nationalromantisk og nyklassicistisk stil.
Frantz Schmidt
(1853-1921)
Frantz Schmidt er en af århundredskiftets udenlanske arkitekter. I en
årrække havde han i sin hjemby Køln deltaget i opførelsen
af Kølnerdomens vestlige del som arkitekt for bispedømmet i
Køln. I Ryesgade opførte han den katolske Vor Frue Kirke.
Murermester
A. Lauersen
Som et karakteristisk træk for perioden fremstår murermester A.
Lauersen som bygmester for et anseeligt antal huse fordelt over hele byen.
I Bygningskommissionens tegningsarkiv bærer et utal af tegninger murermesterens
signatur.
Carl Lange
(1828-1900)
Carl Lange deltog flittigt i det omfattende byggeri, der fulgte efter opførelsen
af Sankt Clemens Bro i 1883. Oprindeligt havde han hos F. Meldahl deltaget
i opførelsen af godset Frijsenborg.
Hans væsentligste bygninger er Børnely i Asylgade, nu Hans Hartvig
Seedorffs Stræde, tårnbygningen Wormhus ved Sankt Clemens Bro,
officersbygningen ved Vester Alle og talrige bygninger i Ryesgade fra 1870'erne.
Ludvig A.
Petersen (1848-1935)
Ludvig A. Petersen er en meget væsentlig arkitekt i det moderne bybillede
i Århus. Gennem en længere årrække tegnede han flere
fremragende, moderne skoler, bl.a. Teknisk Skole på Ingerslevs Plads
og skolerne i Finsensgade, N.J. Fjords Gade, Paradisgade, Ny Munkegade og
Læssøesgade.
