Bebyggelsesmønster



Sankt
Pauls Gade
Sankt Pauls Gade blev anlagt i perioden fra 1886 til 1898. Mod Marselisborg
Alle, hvor der tidligere var udsigt mod bugten, blev der bygget italiensk inspirerede
villaer, mens den øvrige bebyggelse blev opført som etageboligbyggeri.
I 1997 er Sankt Pauls Gade en attraktiv boliggade.
Sankt Pauls Gade løber fra Marselisborg Alle i øst til Sankt Anna
Gade i vest. Undervejs tangeres Sankt Pauls Kirkeplads med den smukke Sankt
Pauls Kirke og randbebyggelsen med de karakterfulde hjørnepartier. Bortset
fra det svage fald fra Montanagade til Sankt Anna Gade opleves gaden som helt
flad. Ved forhaverne nær kirkepladsen er de smukkeste kig i gadens længderetning,
mens de mest værdifulde kig på tværs af gadeforløbet
er knyttet til M.P. Bruuns Gades samspil med rådhuset og Hans Broges Gades
spændingsfulde, kurvede forløb.
Bebyggelsen fra Marselisborg Alle til Bülowsgade har rigt udsmykkede facader
og samspil mellem bebyggelse og forhaver. Sankt Pauls Gades sidste del mod Sankt
Anna Gade er interessant ved sin høje udnyttelsesgrad, der giver en stemning
af økonomisk udbytning og københavnsk brokvarter.
Sankt Pauls Gade er værdifuld med de smukke, velholdte forhaver og den
tidstypiske, rigt udsmykkede randbebyggelse.
Sankt
Pauls Gades haver etablerer en halvoffentlig zone.
Karakterfulde
hjørnekarnapper danner overgangen til Sankt Pauls Kirkeplads.