Renæssancen 1550-1650

Renæssancen opstod i 1400-årene i Italien. Stilarten hentede sine idealer fra den klassiske oldtid og baserede sit formmæssige udtryk på symmetri og regelmæssighed. Enhver ornamentik på murenes rene flader, der ikke understregede logikken og symmetrien, var bandlyst.

Ungrenæssancen, eller den italienske renæssance, har ikke afsat markante spor i Danmark. Man holdt fast i den gotiske byggeskik, men indflydelsen fra italiensk renæssance spores dog. Teglstenen var stadig det altdominerende byggemateriale.

Med højrenæssancen, som den kom til udtryk i Holland, brød stilarten igennem i Danmark. Byggeaktiviteten i landet var omfattende, og mange imponerende slotte, herregårde, byanlæg og store borgerhuse opførtes i perioden. De typiske kendetegn for stilarten var de fremtrædende, "vælske" gavle.

Renæssancen blev et kulturelt omslag på alle måder, en stærk reaktion mod middelalderens religiøse livssyn. Personligheden, den frie forskning og den øgede livsglæde dominerede.

Martin (Morten) Bussart (1523-1553)
Fra begyndelsen af 1500-årene er det muligt at navngive en række kongelige bygmestre. En af disse var Martin Stenhugger, den senere Martin Bussart. Bussart var velanskrevet hos kongen og rangerede så højt socialt, at han kunne tillade sig at anmode Københavns borgmester om hans datters hånd.

I Århus er Bussart kendt for vesttårnets spir på Århus Domkirke, som han udførte midt i 1500-årene. Derudover vides det med sikkerhed, at han arbejdede med Københavns Slot og Aalborg Slot.

I perioden 1520-1552 var han kongelig bygmester. En væsentlig del af periodens markante bygningsværker, heriblandt Hesselagergård, er tilskrevet Bussart, eventuelt i samarbejde med bygmester Jacob Bindk.
Martin Bussart døde, muligvis under pesten i København, i 1553.

Renæssancens Århus – by og byplan
I 1500-årene opførtes en lang række købmandsgårde i Århus. Disse store firefløjede gårde lå centralt i byen omkring Immervad med broen over åen og i den østlige ende af Vestergade.

Omkring 1600 afstedkom den hastige udvikling i byens handelsliv opførelsen af en række nye store købmandsgårde i byens yderkvarterer. Yderenderne af Vestergade, Studsgade og Mejlgade var centrum for en stor byggeaktivitet. Gaderne var hovedårer, som førte egnens befolkning mod byens to gamle torve.

Anlæggelsen af disse købmandsgårde har haft stor betydning for byens struktur helt frem til i dag. Forlader man midtbyens gader og bevæger sig ind i gårdene, møder man rester af disse smukke købmandsgårde fra 1500-, 1600- og 1700-årene, opført i veludført bindingsværk.

Under mange af husene har man ved arkæologiske udgravninger fundet kældre fra senmiddelalderen og renæssancen.

Renæssancens bybillede i Århus har været domineret af snævre, krogede gader omgivet af bindingsværks- eller endog lerklinede bygninger med stråtage. Der har kun været få grundmurede huse.

Der er forholdsvis få ejendomme bevaret fra tiden før 1720. Men i gaderne Studsgade, Mindegade, Graven, Klostergade og Skolegade, Mejlgade og Vestergade kan stadig opleves levn fra denne periode.


 Byggeskik i Århus i renæssancen og barokken
16- og 1700-årene var stærkt præget af bindingsværkets bygninger. Den store borgergård af bindingsværk var den fremherskende type i renæssancen. De første gårde opførtes med et gavlhus mod gaden. I Århus var der god plads, så det almindelige var, at man supplerede med en beskeden portbygning på den ene side af gavlhuset. Bindingsværket var i materialer og byggemåde billigt, og byggesystemet muliggjorde senere udvidelser, hvilket var en klar fordel for købmændene.

I renæssancens bindingsværk kragede stokværkerne, dvs. etagerne, kraftigt ud. Disse udkragninger understøttedes af knægte, der undertiden dekoreredes med træskærerarbejder. Et andet renæssancekendetegn var den udvendige svalegang, der gav adgang til et forløb af rum i husets længde. Der var ofte stenkældre under husene. En del af disse er stadig bevaret.

Senere blev det mere almindeligt at anlægge forhuset som et længehus mod gaden. En byggemåde der var inspireret af adelens palæarkitektur. Dette sker i 1600- og først i 1700-årene. Barokkens huse er ofte i to stokværk og forsynet med et stejlt, opskalket valmtag.

I barokkens bindingsværk opgav man efterhånden brugen af de bærende knægte. I starten var der en smule udkragning tilbage, men også den opgav man. Enkelthed blev bybindingsværkets kendetegn.

Mejlgade 19 –farvehandler Juuls gård fra 1600-årene. Huset ligger med langsiden ud mod gaden. Det er knægtbygget, den øverste etage springer ud over stueetagen, og etagebjælkerne er understøttede af akantusdekorerede, udskårne tømmerknægte. Det er formentlig den bedst bevarede renæssancefacade i byen. Både ved sin beliggenhed og ved et smukt istandsat gårdanlæg vidner dette hus om Århus' ellers tabte billede af renæssancebyen.
Udsnit af Resens prospekt, 1675, viser skematisk, i store træk, hvordan området omkring Mejlgade 19 så ud i 1675.
Mejlgade 43 – fremtræder mod gaden i dag som et empirelængehus. I middelalderen stod huset som et gavlhus med en kort portlænge mod gaden. Dele af bindingsværket i sidefløjen kan dateres helt tilbage til sengotikken.

Mejlgade 25 er et interessant hus i byen. Ind imod gården findes der egebindingsværk fra midten af 1500-årene. Huset er et eksempel på den type huse, der kaldes for højstolpehuse; kendetegnet ved, at bindingsværkets lodrette stolper går igennem fra fodtømmeret til tagremmen.
Huset er nænsomt restaureret og fremtræder i dag som et sjældent eksempel på den gavlhustype, der var såre almindelig i Århus i renæssancen og middelalderen.

 

Vestergade 1 – sidehuset regnes for at være et af byens ældste huse. Der er i facaden bevaret en række meget kraftige bindingsværksknægte med stor udkragning. Knægtene er af renæssancetype, sandsynligvis fra 1500-årene.



Borgmestergården, Den Gamle By, Århus. Opført 1597 som et bindingsværkshus i tre stokværk. Til gaden udmuret med tegl, mens tavlene til gården er lerklinede. Bygningen er en typisk renæssancebolig for en velhavende provinsborger.

 



Angivelse af Borgmestergårdens oprindelige placering på hjørnet af Immervad og Lille Torv.

 



Århus Mølles hovedbygning. Den Gamle By, Århus. Bygningen er opført omkring år 1700. Bemærk den kraftige, barokke gesims og bindingsværkkonstruktionen med to underdokker og en overdok. Et typisk træk for den yngre jyske barokbindingsværk.

 



Angivelse af Århus Mølles oprindelige placering på Vester Alle ved den nuværende Møllepark.

 


De få stenbyggede huse har været markante i bybilledet. Især i området syd for domkirken langs Kannikegade var der i renæssancen flere kirkeligt ejede stenhuse. Desværre er ingen af disse bygninger bevaret i dag. Først relativt sent i 1700-årene kom der atter gang i opførelsen af grundmurede teglopførte bygninger i Århus.