Untitled Document

Åbys haveforeninger

Tilbage i 1800-årene lå der på bakken nær Høegh-Guldbergs Gades Kaserne to områder med fattighaver. Det, der dengang var en nødvendighed for at overleve, blev senere en del af den sejrende arbejderbevægelses kultur. I 1997 kan man i glimt opleve lidt af de gamle kolonihavers stemning ved et besøg i Åbys haveforeninger.

Åbys haveforeninger ligger på en bakketop, der tangerer jernbanens nordgående hovedspor til Frederikshavn. Fra havegangene er der mod øst og nordvest udsigt til Langenæs' højhuse og Gellerupplanens blokke, der giver den højtsatte horisontlinie karakter.

De oprindelige kolonihaver var disponeret med henblik på intensiv dyrkning. Derfor blev de små skure, der gav læ i ruskvejr og plads til haveredskaber, trukket så langt tilbage som muligt op til naboskellet. Det gamle bebyggelsesmønster er intakt, men haverne har skiftet funktion fra at være familiens spisekammer til at være et flugtrum for fællesskab og hvile. Tættest på det gamle kolonihavelivsmønster er det 80-årige ægtepar, der hver dag i sæsonen cykler 8 km fra Klostervangen til det lille, velholdte skur. Troen mod idegrundlaget viser sig også i den lille gruppe af rødmalede træhuse tæt på skrænten mod jernbanen. Et forvarsel om havernes ændrede funktion er den ombyggede jernbanevogn med cafestemning og de to platinblonde damers overdådige prydhave, hvor pynteligheden må betegnes som utøjlelig.

Trods ændrede forestillinger om kolonihavens samfundsmæssige betydning er Åbys haver med den visuelle tilknytning til Gellerups altid nærværende blokke værdifulde anlæg fra en tid, hvor arbejdernes levevilkår var hårde.