Strandvejen
Udflytningen til Strandvejen fra bycentrets støj og forurening til bugtens
lys og luft tog fart i 1900-årenes begyndelse. I 1997 anvendes en stor
del af Strandvejens pragtvillaer til skoler eller liberalt erhverv.
Strandvejen kan opdeles i tre afsnit. Det første fra Jægergårdsgade
til Marselis Boulevard har en bymæssig etageboligbebyggelse. Andet afsnit
fra Marselis Boulevard til Chr. Filtenborgs Plads spænder fra funkis-etageboligblokke
til villaer. Sidste afsnit fra Chr. Filtenborgs Plads til Oddervej har en bebyggelse
af smukke velhavervillaer.
Strandvejens sidste afsnit langs bugten blev tidligere fremhævet af alletræer,
der desværre er blevet fældet på grund af elmesyge. Det er
synd, fordi vejforløbet uden træer føles åbent og
upræcist. Af de gedigne villaer i luksusklassen skiller fem sig ud. Den
første står nyrestaureret i italiensk inspireret nyrenæssance.
Den anden med afvalmede gavle er et fint eksempel på 1920'ernes "Bedre
Byggeskik", mens den tredje villa på sin røde, murede sokkel
er en fortolkning af den engelske art and craft-bevægelse. Den fjerde
villa med de solide kampestensmure nær Stefanshjemmet var oprindelig arkitekten
Hack Kampmanns bolig. Den femte villa i funkisstil nærmest Mindeparken
repræsenterer med sin elegante lethed 1930'ernes nye livsstil og tro på
fremskridtet.
Strandvejens tredje afsnit med velhavervillaerne er af så høj arkitektonisk
kvalitet, at det præger bebyggelsen i sin helhed. Som prikken over i'et
bør alletræerne genplantes.
Bebyggelsesmønster
Snit ved Strandvejen.
Oplevelsen af kystskrænten forstærkes af de høje bøgetræer.
Strandvejens
villaer ligger som perler på en snor.