Strandvejen

Udflytningen til Strandvejen fra bycentrets støj og forurening til bugtens lys og luft tog fart i 1900-årenes begyndelse. I 1997 anvendes en stor del af Strandvejens pragtvillaer til skoler eller liberalt erhverv.

Strandvejen kan opdeles i tre afsnit. Det første fra Jægergårdsgade til Marselis Boulevard har en bymæssig etageboligbebyggelse. Andet afsnit fra Marselis Boulevard til Chr. Filtenborgs Plads spænder fra funkis-etageboligblokke til villaer. Sidste afsnit fra Chr. Filtenborgs Plads til Oddervej har en bebyggelse af smukke velhavervillaer.

Strandvejens sidste afsnit langs bugten blev tidligere fremhævet af alletræer, der desværre er blevet fældet på grund af elmesyge. Det er synd, fordi vejforløbet uden træer føles åbent og upræcist. Af de gedigne villaer i luksusklassen skiller fem sig ud. Den første står nyrestaureret i italiensk inspireret nyrenæssance. Den anden med afvalmede gavle er et fint eksempel på 1920'ernes "Bedre Byggeskik", mens den tredje villa på sin røde, murede sokkel er en fortolkning af den engelske art and craft-bevægelse. Den fjerde villa med de solide kampestensmure nær Stefanshjemmet var oprindelig arkitekten Hack Kampmanns bolig. Den femte villa i funkisstil nærmest Mindeparken repræsenterer med sin elegante lethed 1930'ernes nye livsstil og tro på fremskridtet.

Strandvejens tredje afsnit med velhavervillaerne er af så høj arkitektonisk kvalitet, at det præger bebyggelsen i sin helhed. Som prikken over i'et bør alletræerne genplantes.
Bebyggelsesmønster



Snit ved Strandvejen. Oplevelsen af kystskrænten forstærkes af de høje bøgetræer.

 

Strandvejens villaer ligger som perler på en snor.