Udsnit og dele


Bispetorv, Store Torv og Lille Torv.
Bispetorv, Store Torv og Lille Torv

Det historiske bycenters torvedannelser så oprindeligt anderledes ud. Bispetorv var i middelalderen bebygget med et kapitelhus og kannikerecidens, der efter Reformationen fungerede som bispegård indtil 1882, hvor bygningerne blev revet ned. Efter 1921, hvor den legendariske Kafé Rozzi, der lå mellem Bispetorv og Sankt Clemens Torv, blev fjernet, fik torvet, bortset fra små justeringer, sin nuværende udformning. Store Torv, der i middelalderen blev kaldt Gammel Torv, gav plads for et marked, byport og galgen. Fængslet blev senere flyttet til det rådhus, der indtil 1857 lå foran domkirken. Lille Torv lå uden for byen. Torvet var byens entre med vejforbindelser til Grenaa, Randers og Viborg.

Bispetorvs, Store Torvs og Lille Torvs flader opleves umiddelbart som vandrette. Store Torvs nye belægning tydeliggør dog, at der fra Borgporten er et svagt fald mod domkirken og Bispetorv. Fra Bispetorvs smukke, brostensbelagte kørebane er der udsigt til havnens kraner, mens domkirkens urfjeldstunge, murede krop opleves stærkt fra Århus Teater. Oplevelsesrig er også domkirkens spir set i modlys fra Borgporten. Overgangen mellem Lille Torv og Store Torv er med den snævre passage ved Borgporten spændingsfuld, mens den glidende overgang mellem Store Torv og Bispetorv er interessant for sit dybe kig til Århus Teaters pragtfacade.

De krydsende gader Immervad, Vestergade, Guldsmedgade, Badstuegade og Borgporten giver Lille Torv en særlig rastløs stemning. På Lille Torv tager man ikke langvarigt ophold. Trods uheldig butiksudformning behersker det hvide palæ, Lille Torv 2, med sin front torvet.
I spænding til palæets demonstration af magt står Immervads smukt proportionerede, stilfærdige hjørnehus, mens den tidlige bankbygning for Jysk Handels- og Landbrugsbank med sin kvadrehuggede granitsokkel og det robuste murværk er et fornemt eksempel fra dengang bankbygninger udstrålede uindtagelighed og stabilitet.

Store Torv er et opholdsrum, der beherskes af domkirkens volumen og murede tyngde. Stemningen af orden og alvor understøttes af den fornemme granitbelægnings mønster. Med den altid nærværende domkirkes dominans bliver den øvrige bebyggelse let glemt. Det er ikke rimeligt. Hotel Royals balkoner, forgyldte stuk og glaserede tagsten viser det format, der var over et første klasses provinshotel. Store Torv 8 og 10 står med deres fint proportionerede facader som noble gentlemen, mens Unibanks kraftfulde, murede funkis giver overgangen til Bispetorv krop og præcision.

Trods den udflydende overgang fra Store Torv har Bispetorv mange kvaliteter. Kørebanens og torvets brostensbelægning er en æstetisk nydelse. Derfor er det en skam, at torvet bruges som parkeringsplads. Den Danske Banks og Unibanks murede domiciler er inspireret af domkirkens robusthed, mens Århus Teaters rigt udsmykkede facade på smukkeste vis er et udtryk for skaberglæde. Domkirken, der lukker Bispetorvet mod nord, hører med sin størrelse og sit djærve håndværk til blandt Nordens fornemste domkirker. Trods sin enorme størrelse og knugende tyngde giver de lave sideskibe en behagelig skala i pagt med torvets øvrige randbebyggelse.

Bispetorv, Store Torv og Lille Torv skaber et forløb af rumdannelser af internationalt format. Det ville i forbindelse med en tydeliggørelse af overgangen mellem Bispetorv og Sankt Clemens Torv være spændende at tage tanken om en bygning på den gamle Kafé Rozzis grund op til fornyet overvejelse.



Ved Store Torvs glidende overgang til Bispetorv er der udsigt til Århus Teaters pragtfacade.



Hotel Royals rigt udsmykkede facade viser det format, der tidligere var over et første klasses provinshotel.

 



Store Torvs granitbelægning fremhæver terrænet.


I overgangen mellem Store Torv og Lille Torv lå tidligere Borgporten.



Domkirkens tårn dominerer Store Torv.

 



Unibanks og domkirkens volumener dominerer Bispetorvs mishandlede parkeringsflade.

 


Snit i Store Torv
Snit i Lille Torv
Snit i Borgporten