Udsnit
og dele
Bispetorv, Store Torv og Lille Torv.
Bispetorv,
Store Torv og Lille Torv
Det historiske bycenters torvedannelser så oprindeligt anderledes ud.
Bispetorv var i middelalderen bebygget med et kapitelhus og kannikerecidens,
der efter Reformationen fungerede som bispegård indtil 1882, hvor bygningerne
blev revet ned. Efter 1921, hvor den legendariske Kafé Rozzi, der lå
mellem Bispetorv og Sankt Clemens Torv, blev fjernet, fik torvet, bortset fra
små justeringer, sin nuværende udformning. Store Torv, der i middelalderen
blev kaldt Gammel Torv, gav plads for et marked, byport og galgen. Fængslet
blev senere flyttet til det rådhus, der indtil 1857 lå foran domkirken.
Lille Torv lå uden for byen. Torvet var byens entre med vejforbindelser
til Grenaa, Randers og Viborg.
Bispetorvs, Store Torvs og Lille Torvs flader opleves umiddelbart som vandrette.
Store Torvs nye belægning tydeliggør dog, at der fra Borgporten
er et svagt fald mod domkirken og Bispetorv. Fra Bispetorvs smukke, brostensbelagte
kørebane er der udsigt til havnens kraner, mens domkirkens urfjeldstunge,
murede krop opleves stærkt fra Århus Teater. Oplevelsesrig er også
domkirkens spir set i modlys fra Borgporten. Overgangen mellem Lille Torv og
Store Torv er med den snævre passage ved Borgporten spændingsfuld,
mens den glidende overgang mellem Store Torv og Bispetorv er interessant for
sit dybe kig til Århus Teaters pragtfacade.
De krydsende gader Immervad, Vestergade, Guldsmedgade, Badstuegade og Borgporten
giver Lille Torv en særlig rastløs stemning. På Lille Torv
tager man ikke langvarigt ophold. Trods uheldig butiksudformning behersker det
hvide palæ, Lille Torv 2, med sin front torvet.
I spænding til palæets demonstration af magt står Immervads
smukt proportionerede, stilfærdige hjørnehus, mens den tidlige
bankbygning for Jysk Handels- og Landbrugsbank med sin kvadrehuggede granitsokkel
og det robuste murværk er et fornemt eksempel fra dengang bankbygninger
udstrålede uindtagelighed og stabilitet.
Store Torv er et opholdsrum, der beherskes af domkirkens volumen og murede tyngde.
Stemningen af orden og alvor understøttes af den fornemme granitbelægnings
mønster. Med den altid nærværende domkirkes dominans bliver
den øvrige bebyggelse let glemt. Det er ikke rimeligt. Hotel Royals balkoner,
forgyldte stuk og glaserede tagsten viser det format, der var over et første
klasses provinshotel. Store Torv 8 og 10 står med deres fint proportionerede
facader som noble gentlemen, mens Unibanks kraftfulde, murede funkis giver overgangen
til Bispetorv krop og præcision.
Trods den udflydende overgang fra Store Torv har Bispetorv mange kvaliteter.
Kørebanens og torvets brostensbelægning er en æstetisk nydelse.
Derfor er det en skam, at torvet bruges som parkeringsplads. Den Danske Banks
og Unibanks murede domiciler er inspireret af domkirkens robusthed, mens Århus
Teaters rigt udsmykkede facade på smukkeste vis er et udtryk for skaberglæde.
Domkirken, der lukker Bispetorvet mod nord, hører med sin størrelse
og sit djærve håndværk til blandt Nordens fornemste domkirker.
Trods sin enorme størrelse og knugende tyngde giver de lave sideskibe
en behagelig skala i pagt med torvets øvrige randbebyggelse.
Bispetorv, Store Torv og Lille Torv skaber et forløb af rumdannelser
af internationalt format. Det ville i forbindelse med en tydeliggørelse
af overgangen mellem Bispetorv og Sankt Clemens Torv være spændende
at tage tanken om en bygning på den gamle Kafé Rozzis grund op
til fornyet overvejelse.

Ved Store Torvs glidende overgang til Bispetorv er der udsigt til Århus
Teaters pragtfacade.

Hotel Royals rigt udsmykkede facade viser det format, der tidligere var over
et første klasses provinshotel.
Store Torvs granitbelægning fremhæver terrænet.

I overgangen mellem Store Torv og Lille Torv lå tidligere Borgporten.

Domkirkens tårn dominerer Store Torv.

Unibanks og domkirkens volumener dominerer Bispetorvs mishandlede parkeringsflade.
Snit i Store
Torv
Snit
i Lille Torv
Snit
i Borgporten