Untitled Document

Sankt Marcus Kirkeplads

Sankt Markus Kirke blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Thomas Havning, der fik opgaven efter en offentlig konkurrence. Kirkepladsen blev anlagt og navngivet sammen med indvielsen af Sankt Markus Kirke i 1935. Senere i 1950-59 blev den tre etager høje, murede boligbebyggelse, der omkranser pladsen, opført. I 1997 har Sankt Marcus Kirkeplads status som et værdifuldt bymæssigt rum, hvis flade er præget af slid og utilstrækkeligt vedligehold.

Hævet over den tangerende, markant stigende Langelandsgade ligger Sankt Marcus Kirkeplads som et vandret plateau på en sydorienteret skråning. Fra kirkepladsen er der mod vest udsigt til Botanisk Have, mens der mod øst ved trappeanlægget, der fører ned til Grønnegade, er udsigt til Samsøgades karakterfulde forløb.

Sankt Marcus Kirkeplads domineres af Sankt Markus Kirkes høje tårn og skarptskårne murede bygningskrop. Trods kirkens dominans sikrer det klart disponerede pladsforløb og den konsekvente brug af røde mursten og vingetagsten i kirkebyggeriet og randbebyggelsen et tydeligt slægtskab, som virker samlende trods forskel i alder og arkitektonisk stil. Sankt Markus Kirke er nemlig med sin enkle velproportionerede krop, de hvide indfatninger omkring vinduerne og dørenes dekoration en nyklassicistisk bygning, mens boligbebyggelsen med sine drejede længer, den menneskelige skala, de zinkbeklædte kviste og de indlevede portgennemgange er et godt eksempel på den funktionelle, danske tradition. De lukkede garager svækker kontakten mellem ude og inde, og det lidt stedmoderligt behandlede haveanlæg lever ikke op til den robusthed og enkelhed Sankt Marcus Kirkeplads som bymæssigt rum fortjener.