Barok 1650-1750

Barokken fødtes i Rom som en videreførelse af renæssancens antikke formsprog, men er alligevel væsensforskellig. Hvor renæssancen tilstræbte ro, klarhed og harmoni, var barokken urolig og bevæget. Tilknytningen til antikkens former var stadig klar, men i en kunstnerisk mere frigjort form. Det umiddelbart fremtrædende ved barokken er det afvalmede tag og de monumentale midterpartier udført som antikke tempelgavle.

Nicolaus Hinroch Riemann (? - 1759)
Bygmester Nicolaus Hinroch Riemann kom formodentlig oprindeligt fra Mecklenburg-Schwerin. Efter den store brand i Viborg kom flere udenlandske bygmestre og håndværkere fra Tyskland for at genopbygge byen.

Nicolaus Hinroch Riemann var en vigtig bygmester, der byggede fra Skagen mod nord til herregården Trøjborg ved Tønder. I modsætning til et stort antal bygmestre fungerede han i flere tilfælde som projekterende arkitekt.

I årene 1743-44 forestod den da veletablerede bygmester en istandsættelse af Århus Domkirke. Bl.a. stod han for domkirkens barokke gavle, portalernes barokke indfatninger. Ændringer, der sidenhen er fjernet.

Det regnes også for sandsynligt, at Riemann omkring 1750 medvirkede til opbygningen af det gamle Løveapotek på Store Torv i Århus. Her står bygningen heller ikke længere i den daværende udformning.

Riemann erindres i historieskrivningen som en mand af bemærkelsesværdigt kulturelt niveau. Sikkert er det, at hans skaberevner har tilført dansk arkitektur bygninger af væsentlig betydning.

Christian Jensen Mørup (1732-1800)
Århus fik igen en betydelig bygmester. I 1761 udførte Christian Jensen Mørup, på foranledning af rektor Jens Worm, tegningerne til den nye lærde skole i Mejlgade. For udførelsen af dette arbejde fik han efterfølgende udbetalt seks rigsdaler. Disse tegninger er det først kendte arbejde fra Mørups hånd, og forslaget blev godt modtaget. Katedralskolens nye bygning blev efterfølgende opført. I 1840'erne ombyggede og forhøjede hofbygmester Jørgen Hansen Koch og Hans Wilhelm Schrøder bygningen i senklassicistisk stil.

Nicolaus Hinrich Riemann må anses for at være Christian Jensen Mørups læremester. Han udførte en række arbejder på Engelsholm og dens godskirke i Bredsten tæt på Mørups barndomshjem. Indtrykkene herfra var en tydelig inspirationskilde i Mørups senere arbejder.

Tømrermester Anders Vestergård
I ældre tider var "professionelle" håndværkere og bygmestre et ukendt begreb. Bønderne opførte selv deres gårdanlæg. Sidenhen, i forbindelse med opførelse af kirke- og klosterbyggeri, opstod der et behov for en håndværkerstand. Håndværkerne rejste ofte rundt i landet og tilbød deres arbejdskraft.

En af disse håndværkere var Anders Vestergård. I 1776 gennemførte han en stor istandsættese af Århus Domkirke. Han medvirkede ved opførelsen af Moesgårds smukke hovedbygning, men døde før arbejdet var afsluttet.

Christian Joseph Zuber (1736-1802)
Efter akademitiden og tilkendelse af den store guldmedalje blev Zuber elev hos den store franske arkitekt Jardin, der virkede i Danmark i en årrække. Han blev derigennem eksponent for klassicismens gennembrud i Danmark.

Zuber udførte sidenhen selvstændige arbejder af fin arkitektonisk kvalitet med et personligt og originalt præg. Specielt i sine herregårdsarbejder demonstrerede Zuber sin evne til at stille bygninger sammen i store helheder og til at gennemarbejde bygningernes form.

Det er noget usikkert om Zuber opførte Rathlousdal. Men han restaurerede Århus Domkirke i 1775-78. Hovedværket er dog herregården Moesgård.

Ridderstræde 4 – den sidste bevarede bod i en af byens mindste gader.

Mejlgade 18 – bygningen er trods adskillige ombygninger præget af sin 1700-tals oprindelse. Valmtagets markante rejsning og bygningskroppen er karakteristisk for barokken

 

Vestergade 58 – en del af de gamle købmandsgårde står endnu på deres plads. Anlægget er, trods ombygninger, et godt eksempel på renæssancens og barokkens firlængede købmandsgård. Gården har et femten fag langt forhus langs Vestergade fra ca. 1700.

Moesgård fik sin nuværende skikkelse i 1776-78. Anlægget er overvejende i klassicistisk stil, men har også barokke stiltræk, der vidner om den stilhistoriske overgangsperiode, som Moesgård hører til. Helt frem til vor tid har bygningsanlægget i enestående grad bevaret sit oprindelige præg. Moesgård er et stort anlagt symmetrisk anlæg, hvis fint udformede rødstensavlsbygninger sammen med hovedbygningen er et af de smukkeste og mest harmoniske gårdrum i Danmark.

Facadeforslag til den lærde skole i Mejlgade af C. Jensen Mørup fra 1761. Den markante kvistgavl er tydeligt inspireret af Riemanns arkitektur. Arbejdet bidrager til den "jyske murermesterbarok", der udformedes i første halvdel af 1700-årene.