Vestergade 11 opført i 1810, arkitekt ukendt. Bygningen er karakteristisk for arkitekturen i Århus omkring 1800.

 

Rokoko 1740-1770

Overgangen mellem stilperioderne barok og rokoko var flydende. Rokokoen som arkitekturstil var af fransk oprindelse og eksklusiv af karakter. Først hen mod midten af 1730'erne, da den var fuldt udviklet, begyndte den at brede sig uden for Frankrigs grænser. I løbet af 1740'erne og det følgende tiår blev den toneangivende for al aristokratisk bygningskunst, slotte og herregårde, palæer og landsteder.

Den danske rokoko optræder primært i København. Rokokoens elegance demonstreres overbevisende af Niels Eigtveds byggeri i Frederiksstaden. Men Eigtveds spinkle elegance formåede ikke at trænge igennem i Jylland, hvor man stadig foretrak den noget drøjere barok.

Rokokoens periode var kort. Den satte ind i begyndelsen af 1740'erne og forsvandt i 1770'erne. Fortrængt af klassicismen. I købstæderne gjorde rokokoen sig primært gældende i dekorative detaljer i det ydre, f.eks. i portaler og døre, og i interiørerne.

I datidens købstæder byggede man endnu på dette tidspunkt overvejende jævne bindingsværkshuse i en eller to etager. I enkelte byer begyndte man også at bygge solide bygninger i grundmur. Ikke mindst foranlediget af krav fra mydighederne, der med baggrund i de mange hærgende bybrande ønskede, at befolkningen skulle bygge i grundmur eller bindingsværk med murede tavl. Bestemmelserne blev dog langt fra altid fulgt.

I Århus opførte apoteker Jacob Helms i 1745 et helt nyt apotek. Gamle billeder viser et hus præget af overgangen mellem barok og rokoko. Med denne bygning varsledes en ny periode i arkiteturbilledet i Århus. Senere i 1876 lod apotekter H.K.J Grauer huset ombygge til italiensk renæssance. Der findes ingen overleverede rokokohuse i Århus. Som nævnt nåede rokoko aldrig for alvor til Jylland.

Louis Seize 1800-1825
Louis Seize stilen var ligeledes af fransk oprindelse. Perioden varede kun ganske kort. Man vendte sig bort fra rokokoens letfærdige formsprog og orienterede sig i stedet mod antikken. Ro og værdighed blev igen idealet.

I Danmark gjorde stilarten sig mest gældende i arkitekturens udvendige dekoration. Rokokoens usymmeriske ornamentik veg for Louis Seize stilens rette linier og strenge symmetri. De mest karakteristiske dekorationer var ovale medaljoner, guirlander og vaser. Bygningernes proportioner blev højere, og alle etager fik samme lodrette dimensioner i modsætning til tidligere, hvor førstesalen var dominerende. Det var dog specielt i snedkerarbejdet, at Louis Sieze stilen tydeligst kom til udtryk.

Johan Friedrich Colwitz (ca. 1749-1808)
Omkring 1780 blev det skik, at en murermester skulle udføre et mesterstykke, før han kunne blive godkendt. En af de første var Johan Friedrich Colwitz fra Stralsund, der i 1780 fik borgerskab som murermester i Århus. Colwitz fungerede både som bygmester og arkitekt. Hans mestertegning viser et rokokobyhus med et meget højt mansardtag. Dette hus er bevaret i Den gamle By.

I sine huse i Århus anvendte Colwitz ofte en forsinket provinsbarok. Hans bygningsværker kunne gerne kendes på den gentagne brug af stejle tage, et almindeligt træk på hans hjemegn. J.F Colwitz opførte en del bygninger i Århus; hovedparten er forsvundet i dag.

 

Mejlgade 25 – en overleveret rokokodør med to fyldninger og en kraftig profileret indfatning. Rokokotidens interiører har virket lyse, luftige og yndefulde. Ofte i farverne hvid, perlegrå eller æblegrøn. Mange steder i Århus finder man tilsvarende reminiscenser af fortidens helheder.

Badstuegade 1 B – pakhus opført i 1809. Pakhuset repræsenterer ligesom forhuset til Vestergade 11 Louis Seize-stilen i Århus. Pakhuset kan muligvis på grund af bygningens barokke stiltræk tilskrives J.F. Colwitz.

 

Nørreport 20 – hovedbygningen er opført i 1798. Bygningen er et af de ældste grundmurede huse i Århus. Der har hersket nogen tvivl om identiteten på husets bygmester, både bygmester Anders Kruse og J.F. Colwitz nævnes.