Klassicisme 1790-1850

Klassicismen kom til Danmark med den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der var hentet til Danmark for at bygge den planlagte Frederikskirke. Han blev professor ved Akademiet og en af hans mest begavede elever var Casper Frederik Harsdorff. Harsdorff blev under et pariserophold fortrolig med klassicismens klare former og rene linier. Han udførte en række klassicistiske mønsterhuse, og en stor skare håndværksmestre arbejdede videre efter hofbygmesterens forskrifter. Harsdoffs elever spredtes også til provinsen.

Klassicismens bygninger er diskrete og udformet med en balanceret harmoni mellem helhed og detalje. Klassicismens arkitekter var begejstrede for klassisk kunst og kultur. Arkitekterne studerede og søgte at gengive den klassiske arkitektur. For den klassicistiske hustype var rokokoens tredelte facadeskema stadig grundlaget. Midterpartiet udformedes ofte med pilastre og gavltrekant. I det almindelige borgerhus nøjedes man som regel med at fremhæve yderfagene.

Anton Gert Monrad (1777-1822)
I perioden efter 1810 blev en række klassicistiske huse af tydelig københavnsk inspiration bygget i Århus. Bygmesteren var Anton Gert Monrad, en af flere bygmestre, der umiddelbart efter krigen mod England bosatte sig i Århus. I januar 1810 erhvervede han borgerskab som murermester i byen.

Monrad var ansvarlig for opførelsen af en række empirehuse i Århus. Blandt disse kan nævnes Frederiksgade 79, også kaldet Michael Herskinds gård; Klostergade 56, Lille Torv 2 og Mejlgade 6.

Carl Steinbrenner (1834 - ?)
I strømmen af arkitekter bør bygningshåndværkernes indsats erindres. Flere murermestre underviste i bygningstegning. En teknisk søndagsskole blev oprettet i Århus i 1828. Det vides, at blandt andre blev en murermester ved navn Carl Steinbrenner uddannet på denne skole. Han kom oprindeligt fra Holsten. Inden han i 1858 tog borgerskab som tømrer i Århus havde han udført sit svendestykke i København.

Carl Steinbrenner, der ved flere lejligheder virkede som arkitekt, har her i Århus opført Mejlgade 45. Derudover var han også bygmester ved opførelsen af Studestalden, en historiserende bygning af stor kulturhistorisk værdi. Carl Steinbrenner var ligeledes bygmester ved opførelsen af Willemoesgård i Fredensgade, tegnet af arkitekt G.L. Martens.

Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)
I 1844 bosatte Hans Wilhelm Schrøder sig i Århus. Han var den første arkitekt med uddannelse fra Kunstakademiet. I de følgende årtier
repræsenterede han på fornem vis senklassicismen i Århus. Hans byfacader kendetegnedes ved den tredelte facade, hvor midterpartiet var tilbagerykket og de to sidepartier forsynet med trefagsvinduer.

Professor Gustav Friedrich Hetch indførte den store tyske arkitekt Schinkels i Danmark. Hans græskinspirerede arkitektur kendetegnedes af et fint og nøgternt præg. Det virker sandsynligt, at Schrøders arkitektursyn var påvirket af Hetch' arbejder i København.

Klostergade 56 – opført 1812 i empirestil af købmand Anders Faurskou. Empiren indgik i klassicismen og var som den streng og saglig. Den bærende kraft i dansk empire skulle blive C.F. Hansen.

 

Badstuegade 1 A – opført af murermester A.G. Monrad i 1816. Facaden er forsynet med den for empiretiden karakteristiske renfendfugning. Under førstesalen løber en gennemgående profileret bæltegesims. Adskillige senere ombygninger har givet bygningen en mere palæagtig stil.

 

Mejlgade 7 – tegnet af arkitekt H.W. Schrøder i 1848-49. Kvadringen, der dækker hele facaden, sokkelprofilet med refundfugning, den tredelte facade og den smukt profilerede bæltgesims er typiske elementer i senklassicismen.

Mejlgade 6 – tidligere rektorbolig og borgmesterbolig er tegnet af A.G. Monrad i 1808. Dette, måske empirens smukkeste hus i Århus, demonstrerer den såkaldte københavnerklassicismes ankomst. Et meget interessant træk ved facaden er det markante midterparti, der er opdelt i kannelurepilastre med joniske kapitæler. Huset hævder en arkitektonisk fin helhed i samspil med domkirken.