Herregårdenes bygninger

Herregårdene repræsenterer store værdier arkitektonisk, landskabeligt og kulturhistorisk. En række smukke herregårdsanlæg i Århus Kommune fortæller historien om, hvorledes de gennem århundreder er opstået og udbygget.

Herregården består typisk af hovedbygning, avlsbygninger og andre bygninger tilknyttet drift og administration. Store jordtilliggender og stort anlagte haver er dele af en ubrydelig helhed.

Herregårdene var oprindeligt relativt små, men i 1600-1700-årene ekspanderede de til de store og ofte meget komplekse anlæg, vi kender til i dag. De store jordtilliggender, der kendetegner en række herregårde, blev ofte samlet i 1600-årene ved opkøb og fæste. Et eksempel herpå er Vosnæsgaard.

Den mest almindelige ladegårdstype er det store trefløjede anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen. Et smukt eksempel herpå er herregården Moesgård.

Til herregården hører også småhuse som smedje, mejeri, røgeri, vognport eller lysthus, ofte placeret i nogen afstand af gårdens øvrige bygninger.

Constantinsborg
Constantinsborg er en gammel hovedgård, der oprindeligt hed Stadsgaard. Den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis overtog Stadsgaard i 1661. Hans søn baron Constantin Marselis omdøbte den senere til Constantinsborg. Efter Pontoppidanslægtens overtagelse i 1867 er såvel hovedbygning som avlsbygninger genopført i ny stil. Det barokke midterparti blev ombygget i fransk renæssancestil.

Ankomsten til gården er fornem. Man ankommer aksialt mellem to avlsbygninger, dernæst passeres det resterende ladegårdsanlæg, inden man står foran det markante, grundmurede hovedhus. Hovedhuset fra 1802 og de vældige, solide avlsbygninger suppleres af en forvalterbolig, et lysthus og en tidligere smedje. Til herregården hører stadig to tidligere landarbejderboliger.

Det helstøbte anlæg er et af vores bedste eksempler på 1800-årenes herregårdsanlæg.

Vosnæsgaard
Der, hvor herregårdens marker og skove breder sig i dag, lå i middelalderen landsbyerne Vosnæs og Indrup. I 1600-årene skabtes herregården Vosnæsgaard, oprindeligt en såkaldt byhovedgård.

I 1889 overtog Grev Gebhard Frederik Herman Knuth gården. Som den står i dag er den mere eller mindre hans værk. Alle de gamle bindingsværksbygninger er blevet erstattet af nyere bygninger. Syd for Vosnæsvej ligger en række avlsbygninger, smedjen og flere smukke beboelseshuse, der stadig hører til herregården. Nord for vejen fortsætter haven, derpå følger forvalterboligen og en række avlsbygninger fra 1896, inden den trefløjede hovedbygning afslutter forløbet. Vosnæsgaard er i dag et moderne landbrug.

Til top

Constantinsborg – hovedbygningen opført i 1802. Arkitekt J.F.Colwitz. Bygningen er grundmuret. Den er udført i en etage med høj kælder.

 

Constantinsborg – avlsbygninger, opført i årene omkring 1858-1873. Bygningerne er opført af kampesten med ca. en halv meter tykke mure. Bygningerne præges også af en række fint murede detaljer.

 

Constantinsborg – forvalterbolig, opført i årene omkring 1870. I det samlede herregårdsanlæg er den fint proportionerede forvalterbolig placeret som overgang mellem avlsbygningerne og hovedhuset.

 

Constantinsborg – den gamle smedjebygning, 1887. Bygningen, der er opført af kløvede kampesten, ligger adskilt fra det øvrige anlæg. Den er ikke i brug, men repræsenterer et stykke interessant kulturhistorie.

 

Vosnæsgaard – hovedbygning opført i 1897, arkitekt A. Klein. Den store grundmurede, hvide hovedbygning er i to etager med to en-etages sidefløje mod gården. Bygningen er opført i stedet for en ældre hovedbygning fra 1725.

Vosnæsgaard – avlsbygning opført i 1895. Bygningen er opført i kampesten og tegl. Den ligger sydøst for hovedbygningen på den anden side af den offentlige vej. En del af det oprindelige avlsanlæg brændte for få år siden.

 

Vosnæsgaards skovriderbolig – herregården råder stadig over omfattende skovarealer. Ved bredden af Kalø Vig ligger denne smukke, historicistiske bygning, der fortsat huser sin oprindelige funktion.

 

Vosnæsgaards gamle smedje – bygningen er opført af tegl og fremstår med en kalket overflade. Oprindelig boede smeden i den ene ende, mens værkstedet lå i bygningens modsatte ende ud mod vejen