Fællesskabets bygninger

En landsby var en by af gårde og hver landsby var et samfund for sig. Forbindelsen til omverdenen var begrænset. I 1700- og 1800-årene fik landsbyerne en ny og mere omfattende kontakt til omverdenen. På eller omkring byens gamle forteplads, den centrale plads, der var fælleseje, anlagdes f.eks. skole, mejeri, forsamlingshus eller andre bygninger til fællesskabets brug.

Andelsbevægelsen
Udviklingen i landsbyerne i 1800-årene har baggrund i landsbysamfundets historisk betingede fællesskab. Andelsbevægelsens ide og baggrund var at skabe et økonomisk samarbejde mellem socialt dårligt stillede mennesker. Afgørende for andelsbevægelsens gennembrud var bøndernes selveje og en forbedring af den almindelige oplysning af landbobefolkningen. På Århusegnen repræsenterer en lang række mejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse andelsbevægelsens florissante periode i 1800- og begyndelsen 1900-årene.

Skoler
De tilbageværende gamle skoler på Århusegnen kan hovedsagligt inddeles i tre grupperinger. De ældst bevarede skoler er Frederik d. IV's rytterskoler fra 1721-26, der i dag findes bevaret i Hørslevbol og Harlev. En anden type er de såkaldte stuehusskoler. Et eksempel på denne skoletype er den gamle skole i Todbjerg. Den tredje type er de skoler, der i begyndelsen af 1900-årene opførtes i røde teglsten. Skolen i True og landbrugsskolen i Malling er velbevarede eksempler præget af smukke murværksdekorationer.

Mejerier
Det første mejeri oprettedes i Danmark i 1882. Snart opførtes hundredvis af mejerier ud fra andelsprincippet en mand - en stemme. I starten placeredes mejeriet, som andre fællesbygninger, på landsbyens fællesjord. Senere blev det mere udbredt at placere mejerierne ved landsbyernes udfaldsveje. De gamle mejeribygninger findes endnu i mange landsbyer. I for eksempel landsbyerne Hørret, Vorre og Lystrup er mejeribygningerne et let genkendeligt træk i landsbyens profil. Mejeriproduktionen er for længst ophørt, men bygningerne står der endnu som symbol på en svunden tid.

Forsamlingshuse
De små lokale forsamlingshuse har gennem generationer dannet ramme om den folkelige kultur. Mange forsamlingshuse begyndte i det små som en sal i mejeriet eller i brugsforeningen. Sidenhen blev byens nye forsamlingshus ofte opført på et stykke umatrikuleret jord i landsbyens midte. Et symbolsk udtryk for, at forsamlingshuset var et led i en gammel landsbytradition. Flere steder i kommunen, bl.a. i Framlev, Lillering, Borum og Ajstrup findes forsamlingshuse opført i tegl. Bygningerne er præget af en enkel arkitektur holdt i et formsprog, der i den lokale sammenhæng tydeligt signalerer funktionen forsamlingshus.

 

Til top



Tidligere Hørslevbol Skole, Hørslevvej 123 – skolen var en af de i alt 240 rytterskoler, som Frederik d. IV i perioden 1721-26 lod opføre i de 12 rytterdistrikter. Den oprindelige bygningsform med det halvvalmede tag er stadig bevaret.



True Skole, True Byvej – den smukke og velproportionerede skole vidner om en af teglstensbyggeriets store perioder i dansk arkitektur

 



Det tidligere Lystrup Mejeri, Bygaden 24 i Lystrup.



Lykkesholm, det tidligere Vorre Mejeri, Vorrevej – bygningen er nu indrettet til bolig.



Framlev Forsamlingshus, Kirkesvinget 19 – det er i lighed med adskillige forsamlingshuse opført i landsbyens midte.



Lillering Forsamlingshus, Lilleringvej 47 – forsamlingshuset og brugsforeningen ligger ganske tæt på hinanden.



Stavtrup Stationsby – den tidligere stationsbygning, Bispevej 29.

Privatbaner
De første jernbaneanlæg afstedkom en sand jernbanefeber. Hver egn måtte have sin bane og hver landsby helst sin station. De store byers jernbaneslotte bekendte sig ofte arkitektonisk til historicismen eller nationalromantikken. Stationerne i Ormslev Stationsby og Stavtrup Stationsby bør fremhæves som smukke og karakteristiske bygninger, præget af nationalromantikkens formsprog. Mårslet Station har i modsætning hertil ikke noget entydigt stationspræg, men fremtræder mere som et velfriseret landhus.