Blandt de mange værdifulde miljøer i kommunen er udvalgt en række landsbyer, stationsbyer og herregårde, der repræsenterer store strukturelle, rumlige, kulturhistoriske eller landskabelige kvaliteter.

De udvalgte landsbyer kendes tilbage til den tidlige middelalder, og de gamle vejføringer og bebyggelsesmønstre præger endnu oplevelsen af landsbyerne. De gamle landsbybebyggelser lå typisk langs en eller flere gader, der havde et terrænbestemt forløb igennem byerne. Gaden kunne også være udvidet til en bred plads, der kaldes en forte. Vejen og forten var fælles jord, og måtte ikke bruges til private formål.

Harlev, Hørret og Fulden er velbevarede eksempler på vejbyer, og der er i disse byer bevaret flere gårde langs den gamle bygade.

Lillering, True, Elev, Elsted, Kvottrup og Tilst er alle eksempler på fortebyer, hvor man endnu oplever den gamle forte, og hvor flere af gårdene stadig ligger omkring den. I flere af fortebyerne ligger de nyere fællesbygninger som forsamlingshuse og skoler på de gamle, fælles forter.

Frem til landboreformerne omkring 1800 lå gårdene samlet i landsbyerne, men ved udskiftningen blev en del gårde udflyttede fra landsbyerne.

Siden udskiftningen har landsbyerne udviklet sig forskelligt. Landsbyer som Harlev, Fulden og Kvottrup har stort set samme afgrænsning og bebyggelsesstruktur som i slutningen af 1700-årene. Andre landsbyer har udviklet sig inden for den tidligere bydannelses område som f.eks. Todbjerg, Borum, Kasted, Lyngby og Framlev.

Anlæggelsen af jernbanerne medførte stationsbyer og byvækst f.eks. i de gamle landsbyer Malling, Mårslet og Lystrup, mens en by som Ormslev Stationsby blev anlagt i forbindelse med jernbanen. Spørring udviklede sig i samme periode omkring landevejen mellem Randers og Århus med en lignende tidstypisk bebyggelse.

Byer som Tilst, Elsted og Lystrup har i de seneste årtier udviklet sig med større nye kvarterer med parcelhuse og boligblokke, og den ældre bydannelse danner her et vigtigt og karaktergivende centrum for den nyere bydannelse. I modsætning til de nyere boligområder ligger de gamle landsbyer i en klar og logisk sammenhæng med landskabet.

Byerne Vorre, Tulstrup og Kasted er særligt bemærkelsesværdige ved det smukke samspil mellem bebyggelse og landskab.

Af herregårdene er udvalgt Marselisslægtens gårde Moesgård, Vilhelmsborg, Constantinsborg samt Lyngbygård og Vosnæsgård. Fælles for de udvalgte herregårde er de meget velbevarede sammenhænge mellem bygninger, park og det omkringliggende herregårdslandskab.

Samlet set afspejler de udvalgte byer og bebyggelser udviklingen fra den tidlige middelalder til i dag, og de danner en række oplevelsesrige og fortællende miljøer.

I Elsted kan man endnu opleve en del af den gamle forte, der ligger i en usædvanlig klar sammenhæng med en af de gårde, der tidligere omsluttede forten.

 

Lystrup er en typisk stationsby. Bebyggelsen har et bymæssigt udtryk med markerede hjørnepartier og enkelte gadehuse i to etager.

 

De store herregårdsanlæg er prægede af sammenhængen mellem bygninger, park og landskab. Ved Moesgård fortsætter alleerne langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.

 

Til top