Landsbyerne
og landskabet
Spørring
Spørring
ligger omkring en dal, der gennemstrømmes af Spørring Å.
Den tidligste bydannelse ligger på sydsiden af åen, koncentreret
omkring kirken, der ligger hævet på en banke.
Spørring kendes tilbage til 1306, hvor byen benævnes som Spyrind.
Byen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse
lå omkring kirken, hvor vejene mod Randers, Århus og Mejlby mødtes.
Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken,
mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken.
Det gamle vejnet og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer
i byen. Men bebyggelsen er primært præget af den byudvikling, der
fandt sted omkring 1900 langs landevejen mellem Århus og Randers.
Langs den gamle landevejs slyngede forløb findes et særdeles velbevaret
bebyggelsesforløb med lave og tidstypiske gadehuse fra tiden omkring
1900.
Langs den
gamle landevej er et velbevaret bebyggelsesforløb med en række
tidstypiske gadehuse med karnapper, frontkviste og murværksdekorationer.
Bebyggelsen er domineret af grundmurede huse med frontkviste, karnapper og rigt
detaljeret murværk.
Den tidligere landsbykarakter opleves tydeligst i området nord og øst
for kirken, hvor de gamle gårde sammen med beplantningen og kirken danner
en velbevaret og fortællende helhed. Kirken kan med sin centrale placering
ses fra næsten alle steder i byen. Kirkens karakteristiske tårn
blev tilføjet i 1935.
Det velbevarede bebyggelsesforløb med den store koncentration af tidstypiske
gadehuse fra tiden omkring 1900 er en særlig kvalitet for byen.
