Landsbyerne
og landskabet

Hovedbygningens arkitektoniske udtryk har sit forbillede i den danske renæssance.
I herregårdsbyggeriets sidste store periode opførte og ombyggede
man en lang række herregårde i historiske stilarter. Vosnæsgård
udgør et smukt og velbevaret eksempel på denne periodes herregårdsarkitektur.
Vosnæsgård
Vosnæsgård ligger i en smuk landskabelig sammenhæng i overgangen
mellem Vosnæsgård Skov og de store herregårdsmarker, der falder
ned mod Kalø Vig. Nord for gården er en langstrakt øst-vestgående
lavning, hvorigennem Hulbækken har sit løb. Det skrånende
terræn er elegant udnyttet til anlæggelsen af en terasseret have
nord for hovedbygningen.
Vosnæsgård kendes tilbage til middelalderen som hovedgård
i landsbyen Vosnæs. I 1725 blev en trefløjet bindingsværksbygning
opført på stedet, og antagelig blev den terrasserede have også
anlagt på dette tidspunkt. I 1850 blev dette anlæg afløst
af en trefløjet, grundmuret hovedbygning i en etage. Hovedbygningen fik
sit nuværende udtryk i 1897, hvor C.F.H. Knuth lod hovedbygningen ombygge
ved arkitekten August Klein.
Kernen i det sammensatte anlæg er den fornemme hovedbygning, der ligger
i overgangen til den lille lavning mod nord. Hovedhuset er opført i to
etager og prydes af en gennemgående frontkvist med vælske gavle.
Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygning flankeres af to lavere sidefløje,
der ligger lidt forskudt i forhold til hovedhusets akse.

Den
terrasserede barokhave har i dag præg af en engelsk landskabshave, der
ligger i en fin sammenhæng med det lavtliggende vådområde,
der omkranses af skoven mod nord.
Langs Vosnæsvej ligger nogle bygninger, der klart knytter sig til godset,
og mod øst danner den store, fornemme kampestenslade et effektfuldt punktum
for herregårdsbebyggelsen.