De gamle gårde
danner en smuk overgang mellem by og landskab.
Gårdbebyggelsen i Elev er præget af tiden omkring 1900.
Elev
Elev har en smuk
landskabelig placering i et bakket landskab, der falder mod Egådalen syd
og øst for byen. Fra den højtliggende landsby er der vidt udsyn
over det storbakkede landskab og Århusbugten. I den sydlige del af landsbyen
ligger den lille, kullede romanske kvaderstenskirke, der kendetegner landsbyen
fra det lavereliggende landskab mod syd.
Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue.
Landsbyen kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret vejforteby,
og den tidligere gård- og husbebyggelse lå regelmæssigt placeret
omkring en rektangulær forte.
De gamle gårde har beholdt deres regelmæssige placeringer omkring
den gamle forte, der i dag er bebygget med ældre landhuse og nyere parcelhuse.
Det er dog stadig de ældre gårde, der kendetegner byen, hvilket
særligt opleves langs Hovmuren øst for byen, hvor tre af de gamle
gårde danner en smuk og klar afgrænsning af landsbyen i overgangen
til det skrånende terræn. I byen er også bevaret enkelte ældre
landhuse fra første halvdel af forrige århundrede.
Byen har i de sidste årtier udviklet sig kraftigt mod syd med et parcelhuskvarter,
hvis afgrænsning følger de gamle markskel, der blev fastlagt ved
udskiftningen i 1798. Kvarterets udstykningsform har medført, at byen
ikke er omsluttet af parcelhuse. Man har derved bevaret en stor del af byens
kvaliteter samt den fine sammenhæng mellem bebyggelse og landskab.
