Landsbyerne og landskabet



Den gamle skole fra 1885 er opført ved gadekæret på landsbyens gamle fællesjord.

 

Tilst

Tilst ligger nær toppen af en stor bakke. Bebyggelsen har haft sit udspring ved østenden af den øst-vestvendte Langkær lavning.

Tilst kendes tilbage til 1203, hvor byen benævnes som Tislæst. Landsbybebyggelsen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre bebyggelse lå omkring en fortelignende gadeudvidelse.

I den østligste del af forten ved det gamle kær ligger den gamle skole, og den gamle brugsforening. I midten ligger den gamle bysmedje, der er opført i kløvet kamp i sidste halvdel af 1800-årene. Mod syd afgrænses forten af en bebyggelse med rester af de gamle gårdanlæg. På trods af den spredte bebyggelse på det gamle forteområde oplever man stadig områdets åbne karakter. Langs sydsiden af Tilst Østervej/Bysmedevej er et tæt og varieret bebyggelsesforløb, der dels består af huse fra dette århundredes begyndelse og dels af reminiscenser af de ældre firelængede gårdanlæg. Nord for vejen ligger den markante kirke hævet på en lille banke, omkranset af en kampestensmur, der skyder sig frem i gadelinien.

Omkring den højtliggende kirke og langs kirkegårdsmuren er et særdeles smukt og varieret forløb, og fra alle indfaldsveje til byen er der en række smukke kig mod kirken.

Til top


Historisk, strukturelt og rumligt er der således nogle store kvaliteter i Tilst, selvom byen umiddelbart forbindes med de store boligblokke og parcelhuse, der er opført inden for de sidste årtier.