Landsbyerne
og landskabet
Bymidten syd for kirken. Til venstre ses forsamlingshuset og til højre
et af byens gamle bindingsværkshuse.
Mod øst afgrænses byen af en gammel bindingsværksgård.
Framlev
Framlev er beliggende i et jævnt bølget landskab, der mod øst
falder svagt mod Lyngbygård Ådal. I det reliefsvage landskab kendetegner
det karakteristiske kirketårn landsbyens profil.
Framlev kendes tilbage til 1231, hvor byen benævnes Framlefheret. Byen
kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor hovedparten af de ældre
gårde lå langs den øst-vestgående bygade, mens husbebyggelsen
lå ved smøgerne omkring kirken. Denne tidligere bebyggelsesstruktur
kan stadig tydeligt aflæses i landsbyen, hvor fem af de gamle gårde
er bevaret på deres tidligere placeringer.
Framlev er kendetegnet af den store massive kirke, der dominerer området
ved Kirkesvinget/Framlevvej, hvor landsbyens tætteste rumdannelser sker.
I den lille, sammensatte bebyggelse syd for kirken ligger det velbevarede forsamlingshus
fra 1903, den gamle skole fra midten af 1800-årene, enkelte af byens ældre
bindingsværkshuse samt enkelte villaprægede gadehuse fra dette århundredes
begyndelse. De forskelligartede bygninger danner tilsammen en varieret og karakterfuld
helhed.
Langs den gamle Bygade ligger flere af byens ældre gårde. Blandt
dem må særligt fremhæves det fornemme firelængede anlæg,
der danner en smuk afslutning på byen mod øst.
I de senere årtier er der opført flere parcelhuse, men Framlev
har i usædvanlig grad bevaret sin landsbykarakter og en række væsentlige
kvaliteter på såvel by- som bygningsniveau.