Landsbyerne og landskabet



Bymidten syd for kirken. Til venstre ses forsamlingshuset og til højre et af byens gamle bindingsværkshuse.

 



Mod øst afgrænses byen af en gammel bindingsværksgård.

 

Framlev

Framlev er beliggende i et jævnt bølget landskab, der mod øst falder svagt mod Lyngbygård Ådal. I det reliefsvage landskab kendetegner det karakteristiske kirketårn landsbyens profil.

Framlev kendes tilbage til 1231, hvor byen benævnes Framlefheret. Byen kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor hovedparten af de ældre gårde lå langs den øst-vestgående bygade, mens husbebyggelsen lå ved smøgerne omkring kirken. Denne tidligere bebyggelsesstruktur kan stadig tydeligt aflæses i landsbyen, hvor fem af de gamle gårde er bevaret på deres tidligere placeringer.

Framlev er kendetegnet af den store massive kirke, der dominerer området ved Kirkesvinget/Framlevvej, hvor landsbyens tætteste rumdannelser sker. I den lille, sammensatte bebyggelse syd for kirken ligger det velbevarede forsamlingshus fra 1903, den gamle skole fra midten af 1800-årene, enkelte af byens ældre bindingsværkshuse samt enkelte villaprægede gadehuse fra dette århundredes begyndelse. De forskelligartede bygninger danner tilsammen en varieret og karakterfuld helhed.

Langs den gamle Bygade ligger flere af byens ældre gårde. Blandt dem må særligt fremhæves det fornemme firelængede anlæg, der danner en smuk afslutning på byen mod øst.

I de senere årtier er der opført flere parcelhuse, men Framlev har i usædvanlig grad bevaret sin landsbykarakter og en række væsentlige kvaliteter på såvel by- som bygningsniveau.
Til top