Landsbyerne og landskabet
Mårslet

Mårslet er placeret i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng i et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Den ældre bebyggelse ligger i lavningen omkring åen, der ellers er ført igennem byen i et åbent grønt bælte.

Mårslet nævnes første gang i 1360 i formen Mordslet, og landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse lå tidligere omkring en fortelignende gadeudvidelse i lavningen sydøst for kirken samt ved Lindegårdsvej sydvest for kirken. Det gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen er i det væsentligste præget af den byudvikling, der fandt sted, efter at Odderbanen blev anlagt i 1884 med station i Mårslet. I sidste halvdel af dette århundrede er byen vokset voldsomt med store parcelhuskvarterer.

Byen domineres af den markante kirke, der ligger hævet på en banke nord for åen. Det slyngede vejforløb omkring det markante kirkegårdsdige danner sammen med bebyggelsen, beplantningen og åløbet et rigt og varieret forløb.

Langs Lindegårdsvej sydvest for kirken er der et stort antal af landsbyhuse bevaret, og her oplever man tydeligt den ældre landsby. Den er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900. Det opleves især langs Tandervej med de tidstypiske gadehuse i røde tegl og med fine murværksdekorationer. De tidstypiske bebyggelser er sammen med det slyngede vejforløb en velbevaret helhed med store rumlige og kulturhistoriske kvaliteter. Det grønne bælte og åen er af stor værdi for byen.



Bebyggelsen langs Tandervej er præget af ældre gadehuse fra omkring 1900 og enkelte landsbyhuse fra begyndelsen og midten af 1800-årene.

 



Obstrupvej har et smukt, slynget forløb omkring den markante kirke, der ligger hævet på en banke.

 

Til top