Hvilsted
Hvilsted ligger i et bakket terræn, og fra landsbyen er der vidt udsyn
over det åbne landskab. Den lille, massive, kullede kirke ligger hævet
på en lille banke midt i byen.
Hvilsted kendes tilbage til 1440, hvor byen benævnes som Huilsted. Landsbyen
kan karakteriseres som en slynget vejby, og den tidligere gård- og husbebyggelse
lå langs nordsiden af den øst-vestgående bygade, hvis slyngede
forløb var formet af det bakkede landskab. Bygaden fortsatte tidligere
mod syd forbi kirken, og den gamle vejføring er delvis bevaret i et grusbelagt
vejforløb langs det smukke kirkegårdsdige.
Omkring 1900 har byen udviklet sig med brugs og forsamlingshus samt en række
lave, enkle gadehuse langs Nordvejen, der har et lineært forløb
igennem byen.
De ældre gårde ligger i en åben struktur, og landsbyen ligger
i en klar og tydelig sammenhæng med det dyrkede land.
Det tætteste forløb af gårde ligger langs Lethenborgvej vest
for byen, hvor tre af de ældre gårde danner en sammenhængende
og fortællende helhed.
Den tætteste og mest bymæssige bebyggelse er langs Nordvejen, præget
af enkle og uprætentiøse gadehuse. Bebyggelsen langs Nordvejen
domineres af den lille kirke samt af det gamle forsamlingshus, der også
har fungeret som brugs, kro og bageri.
Landsbyerne
og landskabet
Kirken i Hvilsted har en smuk og enkel parkeringsplads med gamle træer.
Den karaktergivende bebyggelse i Hvilsted er fra begyndelsen af dette århundrede.