KOMMUNEATLAS - Forord / Indledning


Indledning

Miljø- og Energiministeriet har sammen med en række kommuner udviklet et system til kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier. Systemet, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen, er hidtil blevet brugt til gennemførelse af kortlægnings- og registreringsprojekter i 48 kommuner. Resultaterne udgives i en serie atlas. Formålet med anvendelsen af systemet er at få indsamlet og bearbejdet oplysninger om by- og bevaringsværdierne, så der kan blive taget hensyn til dem i den kommunale planlægning og byggesagsbehandling. I et kortlægnings- og registreringsprojekt er det navnlig de eksisterende arkitektoniske forhold, som iagttages og beskrives, og de forklares tillige med historiske og topografiske beskrivelser og oplysninger. En væsentlig opgave i projektet går ud på at kortlægge udvalgte by- og landsbymiljøer og beskrive deres arkitektoniske kvaliteter og historiske udvikling. En anden hovedopgave er at indsamle og registrere en række oplysninger om bygninger opført før 1940 og vurdere deres bevaringsværdi. De fleste opgaver udføres af konsulenter, og når arbejdsprocessen påbegyndes, nedsættes en følgegruppe, som rådgiver konsulenterne og prioriterer opgaverne. Et kortlægnings- og registreringsprojekt opdeles i tre faser: forundersøgelse, feltarbejde og udarbejdelse af atlas. I forundersøgelsen gennemgås litteratur og oplysninger, især om kommunens by- og bygningshistorie. På dette grundlag udvælges en række by- og landsbymiljøer, som tilsammen karakteriserer kommunens byer og bebyggelser. Desuden forberedes feltarbejdet. Under feltarbejdet besigtiges, kortlægges og beskrives de bymiljøer, landsbyer og bebyggelser, som er blevet udvalgt i forundersøgelsen. Desuden besigtiges og registreres de bygninger, der er opført før 1940, og deres bevaringsværdi vurderes. De vigtigste konklusioner indtegnes på kort, og en række bygningsdata bliver registreret på skemaer og indtastes i et edb-register. Projektet afsluttes med udarbejdelse af et atlas, som publiceres for at skabe bred interesse og forståelse for byernes og bygningernes kvaliteter og historie. Kortlægnings- og registrerings-projektet i Århus Kommune Århus Kommune tog i 1995 initiativ til at få gennemført et kortlægnings- og registreringsprojekt, som blev påbegyndt i 1996. Der er under feltarbejdet kortlagt 90 by- og bebyggelsesmiljøer, og ca. 21.000 bygninger fra før 1940 er blevet registreret og vurderet. Kortlægnings- og registreringsmaterialet er arkiveret i Århus Kommune og i Skov- og Naturstyrelsen. I Århus Kommuneatlas, som er i to bind, sammenfattes de vigtigste af projektets resultater.		Århus Kommuneatlas I Atlas I indeholder i de indledende kapitler beskrivelser af kommunens topografiske og arkitektoniske hovedtræk samt dens historiske udvikling. I kapitlerne om bevaringsværdier i byen beskrives de mest dominerende landskabelige og bymæssige forhold, karakteristiske bebyggelsesmønstre og udvalgte kvarterer eller gadestrækninger. Byers og bebyggelsers bevaringsværdier er de arkitektoniske og kulturhistoriske forhold, som kendetegner en by, en landsby eller en bebyggelse og dens samspil med omgivelserne. Bevaringsværdier i større byer kan være meget sammensatte, og derfor kortlægges og beskrives de i tre kategorier: dominerende træk og bebyggelsesmønstre samt udsnit og dele. Dominerende træk er arkitektoniske forhold, som dominerer en by og dens omgivende landskab, for eksempel en bys profil i landskabet eller dens front mod havet. Bebyggelsesmønstre er karakteristiske bydele, kvarterer eller karreer med deres gadenet, udstyknings- og bebyggelsesprincipper samt bygningstyper. Eksempelvis et bykvarters mønster af karreer, gader, torve og pladser eller en karres mønster af grunde, bygninger, gårdspladser og haver. Udsnit og dele er betegnelsen for arkitektonisk særligt interessante elementer. Eksempelvis et gaderum eller et torv med omgivende bebyggelse, en park med dens alleer eller en særlig bygning med dens omgivelser. Stationsbyer, landsbyer og bebyggelser i landskabet er forholdsvis overskuelige, og de kortlægges og beskrives principielt på samme måde som de egentlige bymiljøer, men uden opdeling i kategorier. Århus Kommuneatlas II Atlas II indeholder kapitler om arkitektur og byggeskik, hvor den lokale arkitektur og byggetradition beskrives og vises med udvalgte eksempler på velbevarede bebyggelser, huse eller gårde. Betegnelsen byggeskik bruges om bygningers arkitektoniske udformning og udtryk, som er mere eller mindre bestemt af skiftende tiders arkitekturtendenser og byggetraditioner eller byggemetoder. I kapitlerne om bygningers bevaringsværdier markeres bygningerne fra før 1940 med deres forskellige bevaringsværdier. Desuden markeres fredede bygninger. En bygnings bevaringsværdi er en sammenfattende vurdering af dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige betydning, dens originalitet og tekniske tilstand. Hver bygning opført før 1940 har under feltarbejdet fået fastsat en bevaringsværdi. Vurderingerne er foretaget efter en ni-trinsskala, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. Bygningernes bevaringsværdier markeres i atlasset på en forenklet måde med signaturer for høj, middel eller lav bevaringsværdi, henholdsvis svarende til bevaringsværdi 1-3, 4-6 og 7-9.