Med en alder på mere end ti år er bevaringsplanen på mange områder moden til at blive ajourført. Man har i udvalget drøftet forskellige løsningsmodeller og har konkluderet, at bygningsregistreringen, der er gennemført som en del af atlasprojektet, skal danne grundstammen i en ny, elektronisk bevaringsplan.

En elektronisk bevaringsplan vil være et tidssvarende redskab for udvalget og dertil kommer fordelene ved en bedre kommunikation med brugerne. Der åbnes for en hurtigere, mere effektiv og oplysende sagsbehandling og en for ejeren mere forståelig vurdering af byggesager i forbindelse med bevaringsværdige ejendomme.

Bygningsregistreringen kan lægges på internet og ajourføres, så man bestandig har et helhedsbillede af byens bevaringstilstand. Atlasprojektets forundersøgelse og kortlægning af by- og bebyggelsesmiljøer kan ligeledes gøres tilgængelige på internet og CD.

Bygningsregistreringen giver nye muligheder for at vurdere bygningsmassen som et hele, så der kan tages initiativer til at fremme bygningskulturen i kommunen. Bygningers bevaringsværdi kan indgå i andre sammenhænge, bl.a. kommune- og lokalplaner.

Og der kan foreslås strategier for at redde særlige bygningstyper. Men det forudsætter naturligvis, at man får etableret en tilpasset organisationsstruktur.

De statistiske diagrammer på side 21 giver et første billede af de fremtidige muligheder:

På diagrammet "Bevaringsværdi" ses, at næsten to tredjedele af den vurderede bygningsbestand før 1940 har middel eller høj bevaringsværdi. Det er vigtigt, at man er opmærksom på disse kulturværdier og søger at sikre dem. En væsentlig del af indsatsen består i oplysning og vejledning overfor ejerne.

Ved ombygninger, som har indflydelse på bevaringsværdien, indstiller bygningsinspektoraterne, at værdien ændres. Ejerne har også selv mulighed for at begære ejendommen nyvurderet, hvis der sker ændringer til det bedre. Foruden glæden ved de kulturelle værdier kan ejerne have en direkte økonomisk fordel af en høj bevaringsværdi, idet offentlige tilskudsordninger og billige lånemuligheder til bevaringsværdige bygninger baseres på registreringen.

Diagrammet "Bevaringsværdi og teknisk tilstand" viser, at kun en tredjedel af bygninger med høj bevaringsværdi har høj teknisk tilstand. Det er alarmerende.

Diagrammet "Opførelsesperioder og bevaringsværdi" viser, at der er relativt få bygninger fra før 1850. Ydermere er kun ca. halvdelen intakte, dvs. uden væsentlige ombygninger.

Atlasprojektet som arbejdsredskab



Østbanegården blev renoveret af ingeniørfirmaet J.K. Lings i 1988 og har siden været hjemsted for firmaet "Indretning på Østbanerne".

 



Bevaringsplanen "Den indre By, Århus" fra 1984 indgik i serien af kvartersregistranter.

 

Til top

Af samme diagram ses, at der kun er få bygninger med høj bevaringsværdi fra funkisperioden 1930-40. Disse små bygningsbestande er det vigtigt at identificere og beskytte.

Muligheden for identifikation af f.eks. særligt bevaringsværdige og truede bygninger er et af atlasprojektets trumfkort. Forskellige bygningstyper vil fremover kunne følges ganske nøje i atlasprojektets bygningsregistrering.

Kulturmiljøet skal afspejle den arkitektoniske, kulturhistoriske og tekniske udvikling i Århus Kommune. Mangler der synligt udtryk for og oplevelse af den historiske kontinuitet, så mister man også forståelsen for samfundets kulturelle udvikling.

Det er vigtigt, at den bevarede arkitektur indgår i harmoniske helheder med den nutidige, og at bevaringsinitiativer kædes sammen med muligheder for daglig brug af bygningerne.