Untitled Document

Den gældende bevaringsplan er udgivet i 1984 som nr. tre i rækken. Den blev i systematik og udstyr tilpasset Magistratens 2. afdelings serie af registranter for karre-kvartererne, idet man hermed på nogenlunde ensartet grundlag fik tilvejebragt et gennemarbejdet basismateriale for planlægning og byfornyelse inden for ringgaderne. Bevaringsplanen for midtbyen adskiller sig dog fra de øvrige registranter ved udelukkende at fokusere på decideret bevaringsværdige bygninger og miljøer, mens kvarterregistranterne medtager alle bygninger. Det skal understreges, at bevaringsplanen alene er vejledende. Den pålægger ikke i sig selv en grundejer forpligtelser, udover hvad der allerede måtte være af lokalplanbestemmelser, tinglyste deklarationer, fredninger eller lignende, men skal betragtes som et redskab for udvalget og dets offentlige og private samarbejdspartnere.

Udvalget udarbejdede i 1967 en vurdering af Mejlgades ejendomme som året efter blev fulgt op med en tinglyst bevaringsdeklaration.

Udvalget medvirkede i 1989 i Planstyrelsens registrering med henblik på bygningsfredning i Århus og har siden fulgt flere fredningssager op, bl.a. ejendommen Jarlsminde.

Vinduesudskiftninger har haft udvalgets særlige bevågenhed, eksempelvis har man med succes påvirket udskiftningen på Banegårdspladsen og i Park Alle.

Også lokalplanlægningen er en del af udvalgets arbejdsområde. Alle lokalplanforslag forelægges udvalget. Lokalplanlægningen på Århus Havn har været fulgt med særlig interesse. Det samme har universitetets udvidelse og studestalden ved Skovvejen.

Byfornyelse ligger normalt udenfor udvalgets opgaveområde, men forslag til gårdsaneringer passerer rutinemæssigt udvalgets bord.
Gammelt og nyt kan udmærket forenes i et givtigt samspil, når opgaven er løst talentfuldt. Tilbygning til bevaringsværdige bygninger bør ofte fremstå i en stærk, nutidig arkitektur. Det ses f.eks. ved Hotel Royal.