Bevaringsplanlægning i Århus Kommune er udmøntet i kommuneplanen. Dens hovedstruktur indeholder bestemmelser og retningslinjer, hvori bevaringselementet kommer til syne mere eller mindre direkte. Af det følgende fremgår de generelle mål og strategier for en aktiv bevaringsplanlægning, såvel som andre, der kan virke neutraliserende, motiveret hovedsageligt af hensyn til et aktivt erhvervsliv i en bykerne med funktion som Vestdanmarks hovedcenter.

Midtbyen
Et mål i kommuneplanen er, at der skal værnes om de historisk og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger i midtbyen, rummer mange historisk og arkitektonisk værdifulde gadestrøg og bygningsmiljøer, som gør den til noget særligt i forhold til de nyere kvarterer uden for Ringgaden. Det er derfor vigtigt at værne om særpræget ved at fastholde bevaringsværdige bymiljøer og bygningsværker samt at forbedre de områder, som er skæmmet af forandringer, der ikke har respekteret de kulturhistoriske værdier. For Midtbyen er udarbejdet et antal registranter, hvor bydelenes huse er beskrevet og vurderet. Århus Kommuneatlas kan ses som en videreudvikling af disse registranter.

Ombygning og nybyggeri skal ske på en måde, så der opnås helhed i kvarteret. Bygningsændringer skal bidrage til forbedring og genopretning af bymiljøet i både helhed og detalje. Kulturhistorisk og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bevaringsværdige bygningsværker skal nøje vurderes, inden omdannelse eller nedrivning. Helhedskarakteren skal understreges i gader og på torve og pladser ved et bevidst valg af materialer, belægning, møblering, beplantning, skiltning og belysning.

City
City skal fastholdes og videreudvikles som kommunens og regionens handelsmæssige, servicemæssige og kulturelle centrum. Initiativer inden for turisme- og kulturområdet skal også bidrage til, at City præges af mange oplevelsesskabende aktiviteter. City skal være fleksibel, således at området kan tilpasse sig de fremtidige behov.

I City tilstræbes tæt bebyggelse. Områdets status som hovedcenter med vægten på handel og kultur lægger op til en tættere by end uden for City. Herved kan intensiteten og aktivitetsniveauet understreges, hvilket udmærket harmonerer med, at behovet for private udendørs opholdsarealer må anses for begrænset. Der er konkret fastlagt nye byggemuligheder i en størrelsesorden på ca. 250.000 m2 etageareal.

Der fastlægges byggemuligheder, som afspejler City's status som hovedcenter. Ledige arealer, herunder bagarealer kan bebygges, og der kan føjes etager til under forudsætning af, at byggeriet ikke bryder med den eksisterende struktur, og at der sker en tilpasning til bybilledet.

Byens profil og dimensioner skal fastholdes. Høje huse over seks etager vil kun undtagelsesvist blive tilladt, og kun hvis de kvalitativt understøtter byens profil. Helt overvejende har der ikke været tradition for at bygge højt i Århus, heller ikke i Midtbyen. Kun enkelte markante bygningsværker er gået i højden – fra den historiske tid kirkerne og fra nyere tid f.eks. rådhustårnet, BP-Huset og siloerne på havnen. Ellers er bygningerne i Midtbyen relativt lave. Den dominerende bebyggelse er mellem fire og seks etager.

Denne byprofil bør som udgangspunkt fastholdes, så der ikke opstår en helt fremmed by. Dog kan bybilledet enkelte steder styrkes, hvis der åbnes op for en punktvis højere bebyggelse. Men det er helt afgørende, at der i sådanne tilfælde tages vidtgående arkitektoniske hensyn. Det må være en forudsætning, at berettigelsen af et højt hus på overbevisende vis kan dokumenteres.

Høje huse kan punktvis kun komme på tale i de særligt udpegede områder. Det må altid kun ske på baggrund af en konkret vurdering af de arkitektoniske forhold, det høje hus sammenholdt med de bymiljømæssige hensyn.

I kommuneplanens rammedel er der for de enkelte kvarterer i Midtbyen oplyst om bevaringshensyn, herunder om den registrering, der ligger til grund for varetagelsen af disse hensyn. De såkaldte registranter angives at være vejledende og et redskab for såvel offentlige myndigheder som private med henblik på at værne om byens arkitekturhistoriske og miljømæsige kvaliteter. Intentionerne, der knytter sig til registranterne for de enkelte kvarterer, er videreført i kommuneplanens rammebestemmelser. For hvert af de delområder, der i kommuneplanens rammedel er betegnet med et G-1, gælder en særlig bestemmelse. Bestemmelsen omfatter bevaringsværdige enkeltbygninger eller bygninger i hele gadeforløb. For nærmere oplysning herom henvises til kommunens udgivne materiale. Hvor der af kommunen er udarbejdet registranter, bevaringsplaner eller anden dokumentation for byarkitektoniske kvaliteter, skal intentionerne i disse følges.

Hvor bestemmelsen gælder, kan alene gennemføres byggeri, der af hensyn til bevaring af områdets byarkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter ikke bryder med det eksisterende byggeris struktur og helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

Forstæderne, landsbyerne og det åbne land
Som i kommuneplanens rammedel for Midtbyen indeholder et indledende afsnit under hvert af kommunens øvrige lokalsamfund i rammedelen en kortfattet registrering af lokalsamfundets fysiske struktur. Som for Midtbyen er registreringen vejledende, og det fremgår af rammebestemmelserne for det enkelte delområde, hvor planlægningen forudsætter specifikke bevaringshensyn.

Frilægningen af Århus Å har vist betydningen af samspillet mellem bygning og omgivelser. Åboulevarden

 

Mange bygninger i City har bevaret den oprindelige stil. Bygning i Frederiksgade.

 

Et flygtigt blik gennem en åben port i byen – her går det godt. Set fra Kannikegade.

 

Til top