Bevaringsplanlægning i Århus Kommune er udmøntet i kommuneplanen. Dens hovedstruktur indeholder bestemmelser og retningslinjer, hvori bevaringselementet kommer til syne mere eller mindre direkte. Af det følgende fremgår de generelle mål og strategier for en aktiv bevaringsplanlægning, såvel som andre, der kan virke neutraliserende, motiveret hovedsageligt af hensyn til et aktivt erhvervsliv i en bykerne med funktion som Vestdanmarks hovedcenter.
Midtbyen
Et mål i kommuneplanen er, at der skal værnes om de historisk
og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger i midtbyen, rummer
mange historisk og arkitektonisk værdifulde gadestrøg og bygningsmiljøer,
som gør den til noget særligt i forhold til de nyere kvarterer
uden for Ringgaden. Det er derfor vigtigt at værne om særpræget
ved at fastholde bevaringsværdige bymiljøer og bygningsværker
samt at forbedre de områder, som er skæmmet af forandringer, der
ikke har respekteret de kulturhistoriske værdier. For Midtbyen er udarbejdet
et antal registranter, hvor bydelenes huse er beskrevet og vurderet. Århus
Kommuneatlas kan ses som en videreudvikling af disse registranter.
Ombygning og nybyggeri skal ske på en måde, så der opnås
helhed i kvarteret. Bygningsændringer skal bidrage til forbedring og
genopretning af bymiljøet i både helhed og detalje. Kulturhistorisk
og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bevaringsværdige bygningsværker
skal nøje vurderes, inden omdannelse eller nedrivning. Helhedskarakteren
skal understreges i gader og på torve og pladser ved et bevidst valg
af materialer, belægning, møblering, beplantning, skiltning og
belysning.
City
City skal fastholdes og videreudvikles som kommunens og regionens handelsmæssige,
servicemæssige og kulturelle centrum. Initiativer inden for turisme-
og kulturområdet skal også bidrage til, at City præges af
mange oplevelsesskabende aktiviteter. City skal være fleksibel, således
at området kan tilpasse sig de fremtidige behov.
I City tilstræbes tæt bebyggelse. Områdets status som hovedcenter
med vægten på handel og kultur lægger op til en tættere
by end uden for City. Herved kan intensiteten og aktivitetsniveauet understreges,
hvilket udmærket harmonerer med, at behovet for private udendørs
opholdsarealer må anses for begrænset. Der er konkret fastlagt
nye byggemuligheder i en størrelsesorden på ca. 250.000 m2 etageareal.
Der fastlægges byggemuligheder, som afspejler City's status som hovedcenter.
Ledige arealer, herunder bagarealer kan bebygges, og der kan føjes
etager til under forudsætning af, at byggeriet ikke bryder med den eksisterende
struktur, og at der sker en tilpasning til bybilledet.
Byens profil og dimensioner skal fastholdes. Høje huse over seks etager
vil kun undtagelsesvist blive tilladt, og kun hvis de kvalitativt understøtter
byens profil. Helt overvejende har der ikke været tradition for at bygge
højt i Århus, heller ikke i Midtbyen. Kun enkelte markante bygningsværker
er gået i højden fra den historiske tid kirkerne og fra
nyere tid f.eks. rådhustårnet, BP-Huset og siloerne på havnen.
Ellers er bygningerne i Midtbyen relativt lave. Den dominerende bebyggelse
er mellem fire og seks etager.
Denne byprofil bør som udgangspunkt fastholdes, så der ikke opstår
en helt fremmed by. Dog kan bybilledet enkelte steder styrkes, hvis der åbnes
op for en punktvis højere bebyggelse. Men det er helt afgørende,
at der i sådanne tilfælde tages vidtgående arkitektoniske
hensyn. Det må være en forudsætning, at berettigelsen af
et højt hus på overbevisende vis kan dokumenteres.
Høje huse kan punktvis kun komme på tale i de særligt udpegede
områder. Det må altid kun ske på baggrund af en konkret
vurdering af de arkitektoniske forhold, det høje hus sammenholdt med
de bymiljømæssige hensyn.
I kommuneplanens rammedel er der for de enkelte kvarterer i Midtbyen oplyst
om bevaringshensyn, herunder om den registrering, der ligger til grund for
varetagelsen af disse hensyn. De såkaldte registranter angives at være
vejledende og et redskab for såvel offentlige myndigheder som private
med henblik på at værne om byens arkitekturhistoriske og miljømæsige
kvaliteter. Intentionerne, der knytter sig til registranterne for de enkelte
kvarterer, er videreført i kommuneplanens rammebestemmelser. For hvert
af de delområder, der i kommuneplanens rammedel er betegnet med et G-1,
gælder en særlig bestemmelse. Bestemmelsen omfatter bevaringsværdige
enkeltbygninger eller bygninger i hele gadeforløb. For nærmere
oplysning herom henvises til kommunens udgivne materiale. Hvor der af kommunen
er udarbejdet registranter, bevaringsplaner eller anden dokumentation for
byarkitektoniske kvaliteter, skal intentionerne i disse følges.
Hvor bestemmelsen gælder, kan alene gennemføres byggeri, der
af hensyn til bevaring af områdets byarkitektoniske og kulturhistoriske
kvaliteter ikke bryder med det eksisterende byggeris struktur og helhedsvirkning
i forhold til omgivelserne.
Forstæderne,
landsbyerne og det åbne land
Som i kommuneplanens rammedel for Midtbyen indeholder et indledende afsnit
under hvert af kommunens øvrige lokalsamfund i rammedelen en kortfattet
registrering af lokalsamfundets fysiske struktur. Som for Midtbyen er registreringen
vejledende, og det fremgår af rammebestemmelserne for det enkelte delområde,
hvor planlægningen forudsætter specifikke bevaringshensyn.
Frilægningen af Århus Å har vist betydningen af samspillet
mellem bygning og omgivelser. Åboulevarden
Mange bygninger i City har bevaret den oprindelige stil. Bygning i Frederiksgade.
Et flygtigt blik gennem en åben port i byen her går det
godt. Set fra Kannikegade.