Untitled Document

Væksten i byens handel og skibsfart i slutningen af 1700-årene blev midlertidigt afbrudt ved Danmarks deltagelse og nederlag i Napoleons-krigene og kriseårene derefter. Men fra omkring 1830 indledtes en periode med stigende efterspørgsel efter dansk korn til eksport, og de gode tider for landbruget smittede af på den økonomiske aktivitet i Århus. Det blev fremgangstider for byens håndværkere og købmænd, og der blev skabt basis for oprettelse af industrivirksomheder, der kunne forsyne omegnens landmænd med nye redskaber, maskiner, bygningsmaterialer og andre fornødenheder.

I årene omkring århundredskiftet begyndte desuden i Århus en stigning i byens indbyggertal, der frem til midten af 1830'erne voksede fra ca. 4.100 til omkring 6.800. I de følgende par årtier blev tilgangen endnu større, så byen ved udgangen af 1850'erne var hjemsted for en be-folkning på 11.000 mennesker og passerede Ålborg som Jyllands største by. Det stigende folketal skabte behov for en begyndende udvidel-se af byområdet ud over de hidtidige rammer.

Frem til 1850 besværliggjordes udvidelserne dog, da byen fortsat var "indhegnet" bag byens planker og byportene, hvor der skulle betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der fra oplandet blev ført ind i byen. Bl. a. i Vestergade blev der dog plads til nye bebyg-gelser, efter at byens gamle kirkegårde i århundredets begyndelse blev nedlagt og erstattet af den nye Søndre Kirkegård uden for Brobjergport ved Skanderborgvej.

Uden for selve byområdet fandt de første bebyggelser sted mod syd. Uden for Mindeport, hvor de spanske hjælpetropper i 1808 havde haft vagtområde, opførtes i det følgende par årtier en række små beboelseshuse, især langs østsiden af vejen, der snart fik navnet Spanien. Også på det indvundne, græsklædte stykke land mellem denne gade og havet var der efterhånden blevet plads til at bygge, og her voksede omtrent samtidig en småhusbebyggelse frem i gaden Grønland.

I første del af perioden ændredes bybilledet dog mest markant gennem udbygningen i 1820'erne af den næsten ufremkommelige "Vej bag om byen" til en grusbelagt alle og spadseresti, der afgrænsede byen fra markjorderne og blev en ydre forbindelsesvej mellem byportene fra Mindeport til Studsgades Port.

En egentlig bebyggelse langs alleen - de senere gader Sønder Alle, Vester Alle, Nørre Alle og Nørregade - kom dog først igang efter byportenes nedrivning i 1851; tidligst langs Nørregade.

Den væsentligste udvidelse i 1840'erne og 1850'erne foregik på tofterne mellem Frederiksgade og Dynkarken. I sidste halvdel af 1840'erne begyndte udstykningen og bebyggelsen af et nyt kvarter omkring Fredens Torv og Fredensgade, og i halvtredserne fortsattes byudvidelsen nord herfor ved anlæggelse af Søndergade og Østergade. På hjørnet af Søndergade og Sønder Alle anlagde Søren Frichs i 1854 en maskinfabrik, mens andre industrivirksomheder blev etableret i de gamle gader eller uden for byområdet som Ceres ved Silkeborgvej eller Århus Gasværk og andre fabrikker syd for Grønland og Spanien langs Hadsherredsvej (nu Strandvejen).

Den økonomiske fremgang gav endvidere anledning til, at der fra midten af 1840'erne blev igangsat en udvidelse af byens gamle åhavn, som i løbet af halvtredserne blev suppleret med et egentlig havnebassin placeret uden for åmundingen på selve kysten.