Det blev et gennemgående træk i den sidste halvdel af 1800-årene, at de danske byer voksede kraftigt som følge af befolkningstilvæksten, afvandringen fra landbruget og den tiltagende industrialisering. Mellem 1860 og 1890 blev det samlede indbyggertal i de danske provinsbyer næsten fordoblet. I Århus var tilgangen dog endnu større. I 1870'erne atløste den Odense som landets største provinsby, og byen rummede 1890 omkring 33.000 mennesker - tre gange så mange som i 1860.

En afgørende forndsætning for den store vækst i Århus i denne periode var den centrale placering, som byen havde skabt sig i detjyske tra-fiksystem og dermed i landsdelens handelsnet. Få år efter at havneudvidelsen i 1861 var færdig, blev Århus et knudepunkt på den nyanlag-te jyske længdebane med gode jembaneforbindelser ikke blot mod nord og syd, men også til Nordvest- og Vestjylland via Langå-Holstebro og Skanderborg-Herning banerne. I 1870'erne og 1880'erne fulgte anlæg-gelsen af lokalbanerne til Djursland (Ryomgård Odder og 1902 til Hammel) omtrent samtidig med en ny havneudvidelse (Nordre Havne-bassin).

Århus Havn udviklede sig derfor frem til 1880'erne som en vigtig eksporthavn for bl.a. korn og kreaturer, og efter landbrugsomlægningen blev den provinsens vigtigste importhavn for rå- og foderstoffer til landbruget. Det kom især byens handels- og skibsfartserhverv til gode, men også industrisektoren kom i løbet af disse år til at spille en betydelig rolle, bl.a. gennem grnndlæggelse af ftere maskin- og tekstilfabrikker og udbygning af bygningsmaterialevirksomheder. Endvidere etableredes inden for næringsmiddelområdet et par virksomheder, der snart blev blandt byens førende: Århus Oliefabrik ( 1 871 ) og Otto Møn-steds Margarinefabrik (1883).

I årene mellem 1860 og 1890 kom byens udvidelse især til at foregå mod syd og nord. 1 den vestlige del af byen kom der næsten ingen ny bebyggelse. Vest for Skanderborgvej og Frederiksgade skrånede terrænet stejlt ned mod åen og Mølleengen, der stod under vand som mølledam for Arhus Mølle, indtil der i 1873 blev installeret dampkraft i møllen. I slutningen af 1870'erne forsøgte mølleejer Weiss at få Mølleen-gen udlagt til bebyggelse, men fik afslag af sundhedskommissionen på grund af engens sumpedejordbund. Derimod blev hjørnearealet Vester Alle/Skanderborgvej på samme tid taget i brug til en af byens tre nye kaserner.

En væsentlig forudsætning for byens hastige udvikling mod syd var placeringen af jembanestationen her i 1862. Området mellem denne og Sønder Alle fik derved en fordelagtig beliggenhed. Inden længe blev Fredensgade forlænget til banegården, og i 1870'erne blev Ryesgade anlagt mellem banen og Søndergade. Især efter opførelsen i 1884 af Sankt Clemens Bro, der forbandt bycentret ved torvene direkte med Søndergade, fik denne og den nye Ryesgade hurtigt karakter af strøggader. Vest og syd for banegården kom det fra 1860'erne ligeledes gang i nybyggerier. Nord for banelinien blev der udstykket i området mod Skanderborgvej (fra 1872 Frederiks Alle), og syd for begyndte et helt nyt bykvarter at vokse op på arealer, ejet af etatsråd M.P. Bruun på Jægergården. Hovedparten af Frederiksbjerg, som det nye område blev navngivet 1870, lå i Viby Kommune, men blev 1874 indlemmet i Århus, og udbygningen fortsatte gennem det følgende par årtier.

Udsigt fra Ceres over den tidligere mølledam mod domkirken omkring 1892. De første gader over det lave og fugtige terræn blev anlagt kort før århundredskiftet, men først fra 1920'erne kom en mere omfattende byggevirksomhed i gang i Mølleengskvarteret.

Det blev et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier, bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse, men dog også hjemsted for en del fabriksvirksomheder, bl.a. Århus Oliefabrik og Statsbanernes Central-værksteder.
Også de nye beboelsesområder i den nordlige del af byen blev for en stor del præget af de mange tilflyttende arbejder- og håndværkerfamilier. Det gjaldt især for "øgadekvarteret", der kom til nordvest for Nørre Alle og Nørregade ved anlæggelsen af Sjællandsgade, Norsgade, Hjelmensgade, Thunøgade og den nordlige del af Samsøgade, men også i nogen grad for Knudrisgade og de tilstødende smågader, der blev anlagt nord for de tidligere byporte ved Studsgade og Mejlgade. Det var derimod ikke tilfældet for den nye parallelvej (Havnegade, Skolebakken, Kystvejen) og kystpromenade, der blev udlagt øst for Mejlgade på det inddæmmede areal inden for de nye havnebassiner. Her byg-gedes anseelige fireetagers boligkomplekser med store lejligheder med havudsigt, og Skolebakken og Kystvejen blev et nyt kvarter for byens velhavere.