Betingelserne
for at lade udvidelserne i byen foregå mere planmæssigt blev forbedret
i disse år, både fordi en større del af udstykningerne
var kommunale og som følge af byplanloven fra 1925, der gav kommunerne
ret til at udarbejde samlede byplaner for nye udstykningsoxnråder. Af
væsentlig betydning for byens videre udvikling blev den bebyggelsesplan,
som arkitekt A. Klixbull i 1918 udarbejdede for markjorderne vest og nord
for byen; først og fremmest fordi den kom til at danne grundlag for
områdets vejsystem, der bl.a. omfattede anlæggelsen af Ringgade-systemet
mellem Skanderborgvej og Grenåvej.
Kun korte strækninger af Ringgaden blev dog færdiggjort i tyverne.
Sdr. Ringgade blev anlagt i forbindelse med den fortsatte udbygning af Marselisborg-området
(Stadion Alle-kvarteret, villaveje langs Skovbrynet og ved Strandvejen), og
længst mod nord blev et stykke af Nordre Ringgade gjort klar i sammenhæng
med udstykning af et villakvarter (Polarkvarteret) vest for Grenåvej
omkring Marienlund.
Både Polarkvarteret og en villaudstykning nord for Viborgvej (Fuglekvarteret)
havde efter de første udtlytninger hertil i tyverne nærmest karakter
af havehusbebyggelse. Det havde sammenhæng med den boligmangel, der
gjorde sig gældende i årene under og efter første verdenskrig,
og som skyldtes både mangel på byggematerialer og vanskelige finansieringsmuligheder.