Vejlby-Risskov

Hele den tidligere Vejlby-Risskov Kommune hørte oprindelig til Vejlby Sogn. Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten er fladt og delvis lavtliggende. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type er en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev Grenåvej anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom Ryomgård jernbanen til.

Risskov
Den bymæssige udvikling kom tidligt i gang i det attraktive kystområde. De mange parallelle, helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan. Dele af Vejlby Fed, også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse og overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af en byplanlægning, og i januar 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt Axel Høeg-Hansen m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier. I 1928 blev den fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der bl.a. fastlagde Vestre Strandalle og Østre Strandalle. Den sidstnævnte vej var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til Lystrup. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.

Vejlby
I 1929-byplanen ses Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig. Imidlertid forblev Vejlby nogenlunde urørt helt frem til efter sidste krig. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster i byen og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes i dag ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen. Bycentret blev tidstypisk formet med en intern gågade og med omgivende parkeringspladser. Trods mange gode intentioner - også bybygningsmæssigt - må centerplanen i dag vurderes som et for hårdhændet indgreb i landsbyen, og flere af de store nye bygningsanlæg virker stive og dominerende, især i samspillet med kirkeområdet. Kun en mindre del af omdannelsen er dog virkelig-gjort, og ret store dele af den gamle bebyggelse og de oprindelige vejforløb er stadig bevaret.

Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune, 1929. Byplanen er et af landets tidligste resultater af den dengang unge byplanlov. Planen beskceftiger sig iscer med fastlceggelse af de vigtigste vejlinier, hvor bebyggelsen ikke allerede har spcerret for mulighederne. Der er tidstypiske trcek, f. eks. vejstjernen ved Risskov Skole.

 

Luftfotografi 1997 af dele af Vejlby. Midt i billedet ses den oprindelige landsby, der er omdannet til bymidte, og den stjerneudskiftede landsbys markskel genkendes i de veje, der stråler ud fra den. Der er en tydelig kontrast mellem landsbyens små parceller og smalle veje, og den nye tids store bebyggelser og vejanlæg. Vejen, der løber i en krumning nord om landsbyen, er Vejlby Centervej.