Luftfotografi 1966 af dele af Hasle. Til højre i billedet ses de udstrakte parcelhusområder, medens der endnu er åbent land vest for Viborgvej, hvor der ses nogle få landbrugsejendomme og beskedne spor af den oprindelige landsby. Årtiets voldsomme byvækst illustreres af, at byggemodningen sker i mget store etaper.

 

Hasle

Den tidligere Hasle Kommune (oprindelig Hasle-Skejby-Lisbjerg) var i udstrækning den mindste af forstæderne, efter at Skejby og Lisbjerg m.v. var indlemmet i Århus Kommune 1962.

Den middelalderlige landsby Hasle, der af type var en uregelmæssig vejforteby (jf. Hastrup), lå nogenlunde centralt i sognet på et jævnt syd-hældende terræn. Jorden blev i 1780 udskiftet med skellene løbende i en noget uregelmæssig stjerneform, som kun delvis genfindes i det nuværende byområde, ligesom der kun findes beskedne spor af selve landsbyen. Forstadsudviklingen begyndte først omkring 1925 gennem en ret langsom udstykningsvirksomhed mellem landsbyen og Fuglekvarteret i Århus.

Hasle blev en udpræget boligby med meget få større virksomheder, og bebyggelsen blev alt overvejende lav. Større etage- og rækkehusom-råder opstod kun tæt ved kommunegrænsen og enkelte andre steder i kommunen. Ved kommunegrænsen købte kommunen således Hasle Præstegaards Jorder, og i 1938 planlagdes etage- og rækkehusbebyggelsen Præstehaven, medens de bagvedliggende arealer blev udstykket til lav bebyggelse.

Den forste byplanvedtægt fra 1946 omfattede hele det ældste villakvarter nord for Viborgvej og indeholdt ud over de sædvanlige regulerende bestemmelser også et forbud mod lysthusbeboelse, noget der med tidens bolignød og ulovlige bosætning utvivlsomt har været et af planens vigtigste formål.

Kommunens første dispositionsplan indgik i 1954-egnsplanen, og med en dispositionsplanskitse fra 1958 var hele kommunens areal inddraget i planlægningen. Dispositionsplanen fra 1966 byggede i det væsentlige videre på 1958-planen, og den senere udvikling i hele kommunen, i det mindste øst for Ringvejen, har meget nøje fulgt planerne fra denne tid, idet dog spørgsmålet om motorvejens linieføring gav nogen usikkerhed mht. udbygningen af mellem- og yderzonen i kommunens vestlige del. I den økonomiske vækstperiode i 1960'erne foregik byudviklingen i større etaper, men stadig med lav bebyggelse. Hasle Vest-kvarteret, et stort villaområde ved Klokkerbakken, byplanlagt 1963 og med udforlige deklarationer om beplantning m.v. har udviklet sig efter intentionerne, og også en tæt-lav bebyggelse som Ryhaven (1966) er et karakteristisk eksempel fra denne periode.

Luftfotografi 1995 af dele af Hasle. Den gamle havebyforstad er nu helt udbygget, og Klokkerbakken føjer sig med fine kvaliteter ind i det grønne bebyggelsesmønster. Ryhavevej er anlagt, og uden for denne er højere hehyggelse vokset frem. Øverst til venstre ses et lille stykke af den nye Åby Ringvej.