Gl. Åby og Åbyhøj

Den middelalderlige landsby Aaby blev lagt tæt ved åen på en udløber af det sydhældende terræn - med nær forbindelse til både ager og eng. Med udskiftningen 1779-80 skabtes et vifteformet mønster af helt lige, omtrent nord-syd-gående skel, der senere blev skåret tværs over af chausseen til Silkeborg. Dette mønster blev bestemmende for den senere byudvikling.

Åbyhøj
Forstadsudviklingen tog sin begyndelse kort før århundredskiftet langs landevejen mod Silkeborg. Den første bebyggelse kom længst mod øst, tæt ved grænsen mod Århus Kommune, og her kom også et industrikvarter med bl.a. Frichs Fabrikker (1913). Skellene mellem de gamle landbrug blev bestemmende for byens form - efterhånden som ejendommene blev udstykket til parcelhusgrunde, fik byen et sildebensvejnet med lange, tætliggende og helt lige veje omtrent vinkelret på landevejen. Silkeborgvej blev både strøggade og hovedfærdselsåre, og det skabte trafik- og parkeringsproblemer. Så sent som i 1960'erne overvejede amtet at udvide vejen mod syd på strækningen mellem Thorsvej og Helgesvej, hvorved hele randbebyggelsen måtte ryddes. Kommunen udarbejdede samtidig en centerplan, der indeholdt et nyt bycenter ved nordsiden af Silkeborgvej, mellem Haslevej og Ydunsvej - en etapedelt plan, der byggede videre på det eksisterende karremotiv (byplanvedtægt m. 6, vedtaget februar 1970). Ingen af disse planer blev dog til virkelighed.

Gl. Åby
Den nyere tids byvækst kom senere til den sydlige del af kommunen, og først i mellemkrigsårene begyndte Åbyhøj og Gl. Åby at smelte sammen. En række byplanvedtægter fra 1945 til 1959 dannede baggrund for de store etageboligkvarterer i Tousvej-området. Disse byplaner er meget rammebetonede - som et eksempel er det interessant at bemærke, at kvaliteterne i den fine bebyggelse Tousparken er skabt gennem bebyggelsesplanen og ikke gennem byplanen. Byggeriet blev påbegyndt 1948, medens byplanen (nr. 2) først kom i 1950 og alene indeholder et områdeudlæg, højdebestemmelser og lign.

Åby Kommunes planer illustrerer, at interessen for bevaring af de gamle landsbysamfund er et ret nyt fænomen. Endnu i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt nr. 5 fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse og erstatte de gamle uregelmæssige vejforløb med ensartede, moderne veje med præcise kurveforløb. Planen har dog ikke sat sig spor, og landsbyen har bevaret mange fine kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

Luftfotografi 1954 af Åbyhøj og Gl. Åby. Villavejene følger de oprindelige markskel, der vifteformet stråler ud fra Gl. Åby. Silkeborgvej er både Iandevej, lokal fordelingsgade med de mange sidevejstilslutninger og strøggade i Åbyhøj; et bymønster der uundgåeligt må skabe trafikproblemer. Gl. Åby har bevaret sit landsbypræg med blandet bebyggelse og smalle, snoede veje. Der er stadig ledige arealer inde i de ellers udbyggede dele af byen, og etageområderne er ved at vokse frem, bl.a. ses Tousparken med de karakteristiske skråtliggende blokke.

Luftfotograf 1992 af Åbyhøj og Gl. Åby. Byområdet er helt udbygget - især er der kommet en del større etageboligbebyggelser og erhvervsområder til. Der er kommet lidt nybyggeri mellem Gl. Åby og jernbanen, men selve landsbyen er uændret. Viby Ringvej er anlagt, således at boligvejen Tousvej er aflastet for den gennemkørende trafik mod Viby. En del af strøghandelen er flyttet til et nyt center ved hjørnet af Haslevej.

Udsnit afkortbilaget til byplanvedtægt nr. 5 for Gl. Åby. Byplanen fra l957 er tidstypisk: Vejene gøres bredere og får geometrisk præcise kurver. Den gamle landsbybebyggelse blev betragtet som dårlig og usund, og skulle erstattes af en moderne parkbebyggelse med etageboliger. Også kolonihaverne skulle bebygges på denne måde. Planidealerne ændrede sig dog efterhånden, og planen blev aflyst i 1971.