Viby

Den tidligere Viby Kommune omfattede et stort, meget forskelligartet område. Mod øst strakte kommunen sig helt frem til Havreballe Skov og væddeløbsbanen, og mod vest indgik en stor del af Århus Ådal med Høskoven samt store arealer omkring landevejen mod Skanderborg.

Viby
Vibys kerne er en middelalderlig landsby, og tæt ved Viby lå også Nørby og Terp. Viby, der var en stor landsby målt i hartkorn, var af type en uregelmæssig vejforteby. Den lå ved sydsiden af Århus Ådal med stejlt stigende terræn umiddelbart syd for byen. Byens jorder blev ud-skiftet 1794 i et vifteformet system, der stadig genfindes i vejnettet syd for Skanderborgvej. Med jembaneanlæggene (1868) udviklede Viby sig som stationsby med bebyggelse ved stationen og landevejen, og herfra voksede bebyggelsen udefter. Fra århundredskiftet steg folketallet hurtigt, og mange industrier flyttede til, bl.a. FDB's fabrikker i 1906. I dag er de fleste landsbytræk borte, hvorimod nogle kvarterer ved banen har en del. af stationsbykarakteren i behold.

Kongsvang m.v.
Øst for jernbanen var byudviklingen uden egentlig sammenhæng med Viby. Her var det Århus, der voksede ind over kommunegrænsen, og Frederiksbjerg samt Marselisborg Gods blev indlemmet i Århus Kommune i henholdsvis 1874 og 1899. Tidligt kom Rosenvænget, et smukt og intimt villaområde tæt op til Havreballe Skov, og hele den østlige del af kommunen blev i mellemkrigsårene til et udstrakt boligområde, fortrinsvis med villabebyggclse, attraktivt beliggende nær ved skovene og helt sammenhængende med de tilsvarende kvarterer i Holme-Tranbjerg Kommune. Efter sidste krig blev nogle tilbageværende større arealer, bl.a. ved Christian X's Vej, bebygget med etageboliger, hvorved kommunens adskilte dele voksede helt sammen.

Dispositionsplanen, der indgik i Egnsplan 1954, viste stadig en del uudnyttede arealer, medens dispositionsplanen fra 1962 viste en næsten fuldt udbygget kommune, og de tilbageværende arealer, bortset fra de yderste vestlige dele, var nu alle disponeret til bymæssige fonnål. Disse sid-ste arealer omkring den nuværende Hasselager Alle blev siden - efter Egnsplan 1966 - reserveret til et såkaldt B-center.

De mange store trafikanlæg har skabt særlige problemer for kommunens planlægning. Jernbanen danner en barriere mellem kommunens vestlige og østlige del, og derfor blev Ydre Ringvej planlagt videreført gennem Viby, ad Kirkevej og Terp Skovvej til Holmevej i nabokommunen - en plan, der blev forberedt med en byplanvedtægt i 1959, men siden er opgivet. Anlægget af Viby Ringvej og udvidelsen af Skånderborgvej greb stærkt ind i bymidten, og en stor del af den ældste bebyg-gelse måtte vige for Viby-Centret. En række byplanvedtægter fra 1966 til 1968 skabte grnndlaget for de store omdannelser i bymidten. Kommunen udarbejdede i øvrigt en lang række byplanvedtægter for større og mindre områder fra 1950 og fremefter. De store villåkvarterer i Kongsvang m.v., som er ældre, er formentlig alle pålagt deklarationer i forbindelse med udstykningen.

Luftfotografi 1954 af den vesllige del af Viby. Denne del af Viby har undergået store forandringer efter 1954. På billedet ses endnu den ret smalle Skanderborgvej, der i et let slingrende forløb danner strøggade gennem stationsbyen. Viby Ringvej er smal, og der er tæt randbebyggelse med krydset ved Viby Torv. Idrætsparken er ved at vokse frem på de åbne marker vest for byen.

 

Luftfotografi 1992 af den vestlige del af Viby. De store vejanlæg præger byen. Skanderborgvej og Viby Ringvej har fået stor bredde, og den gamle bebyggelse er erstattet af ny, høj randbebyggelse og af Viby Centrets store massiv. Trods den høje bebyggelse har bymidten fået et åbent og forblæst præg. De åbne arealer mod vest er bebygget, fortrinsvis med store enheder.