Åboulevarden
Åboulevardens historie strækker sig tilbage til 1477, hvor Kong Christian den 1. giver tilladelse til at bebygge den søndre voldstrækning.

År 1674 bliver et tidligere stræde langs åen omlagt til en brygge benævnt Aagade.

Den nuværende Åboulevarden er anlagt på den overdækkede Århus Å (ca. 1930-58) samt, fra Dynkarken til Mindebro, en gade kaldet Revet (opr. Rivet), og fra Mindebro til Immervad, Aagade (opr. byens søndre vold). Mellem Immervad og Vester Allé er den anlagt gennem gamle haver, Blegepladsen og Århus mølles arealer, samt en gade kaldet Louisegade, som fulgte åens sydside fra Christiansgade til Vester Allé.


Idag fremstår Åboulevarden smukkest i området ved Mølleparken, hvor åen er forblevet udækket. Den resterende strækning fra Grønnegade til Europaplads er indrettet med parkeringspladser i midterrabatten.

På strækningen fra Vester Allé til Grønnegade har åbredderne gennem årene været fast tilplantet med popler, Populus nigra »Italica«. Den seneste genplantning er foretaget i 1979. I 1980 blev denne beplantning forlænget langs Thorvaldsensgade.

I 1979 plantedes i indkørslen til Blegdammen to tjørn, Crataegus aucuparia, Okyachanta, »Poul Scarlet«. Træerne står som en portal til gaden. På torvet ved Grønnegades udmunding i Åboulevarden blev der i 1981 plantet seks ask, Fraxinus excelsior »Westhof Glori« som afslutning på det frie åløb. På hjørnet ved Immervads tilslutning til Åboulevarden blev der i 1974 plantet en lind, Tilia cordata. Træer er søgt placeret således, at disse visuelt kommer til at markere sigteliniernes skæring på Åboulevarden p.gr.afdennes drejning ved Immervad. På strækningen fra Mindebrogade til Europaplads blev der i Åboulevardens midterrabat plantet en række popler, Populus simonii, der med løse kronstrukturer skal være med til at opløse det meget brede vejudlæg. Samtidigt blev der i krydset ved Mindebrogade/Skolegade plantet fire røn, Sorbus latifolia. For enden af Åboulevarden ved Europaplads blev i 1952 anbragt en bronzeskulptur, en mandsfigur, af billedhuggeren Johs. Hedegaard.

Til top