Anholtsgade
Anholtsgade
er opkaldt efter kattegatøen Anholt nordøst for Djurslands kyst.
Gaden var ved sin anlæggelse omkring 1875 en blind gade, der endte på
gårdspladsen til en ejendom, der dengang blev anvendt til præstegård
for Vor Frue Kirkes Sogn. Gaden hed på denne tid Amerikavej og var en
sidegade til det daværende Teglgårdsstræde - den nederste
del af det nuværende Sjællandsgade. Gaden fik sit nuværende
navn i 1902.
Gadens gennemførelse til Norsgade var en lang proces, som startede omkring
1908, hvor dele af den gamle præstegård blev nedrevet, og man opførte
Anholtsgade nr.11, 13 og 15 på en del af grunden. Gadens karakteristiske
knæk opstod også på dette tidspunkt - antagelig bestemt af
et tilsvarende knæk i Nørregades linieføring og et tidligere
opstået hul i husrækken mellem Norsgade 2 og 6.
Præstegårdens nordvestlige længe blev først nedrevet
omkring 1929, og ejendommene Anholtsgade 14 og 16 blev opført på
grunden, og Anholtsgade blev ført igennem til Norsgade.
Anholtsgades
korte gadeforløb, hvor den gamle brostensbrolægning har overlevet,
er opført over en relativ lang periode, og man kan på en overskuelig
måde aflæse kvarterets bygningsmæssige udvikling. Hullerne
i randbebyggelsen og afslutningerne ved de tilstødende gader antyder
gadens tilfældige plan-lægningsmæssige indpasning.
Gaden fremstår i dag som en forholdsvis rolig gade, hvor det lidt smalle
gaderum indrammes af 31/2 og 41/2 etages beboelses- og erhvervsejendomme.
Gadens nordlige side, der også er den mest usammenhængende, indgår
i saneringsplanen omkring Fænøgade, som for tiden er under gen-nemførelse.
