Bülowsgade
Bülowsgades
nordlige del er anlagt omkring 1878 og den sydlige del i 1901. Gaden er navngivet
i 1885, opkaldt efter general Fr. Bülow , 1791-1858. Gaden forløber
nord-syd og stiger jævnt op til Skt. Pauls Gade, hvorefter den falder
svagt mod Tietgens Plads.
Frederiksbjergs udbygning mod syd afspejles især i Bülowsgade, idet
bebyggelsens udformning og højde ændres, efterhånden som
flere tværgående gader er tillagt. Den første gade strækning
mellem Jægergårdsgade og Ole Rømers Gade har overvejende
2 ½ etages huse fra sidst i 1870'erne.
Den
mellemste gadestrækning består af 2½ til 3½ etages
huse fra I880'erne til 90'erne, og de to sidste afsnit har forholdsvis store
4½ etages ejendomme fra begyndelsen af århundredet. Desværre
er en stor del af den ældste bebyggelse præget af uheldige istandsættelser
og facadefarver/maling , der ligesom opløser den ellers homogene bebyggelse
, hvorimod bebyggelsen op mod Tietgens Plads stadig er præget af homogenitet
og sammenhæng.