Avenuens anlæg
følger nøje den af stadsingeniør Anibi og arkitekt Hack
Kampmann udarbejdede byplan, fra 1898, og den udgør en betydningsfuld
del af den bevidste og ret storslåede plan som del i hovedtrækkene
lykkedes byen at gennemføre i begyndelsen af dette århundrede.
Det lange, lige gadeførløb er bevidst anlagt efter en udsigtslinie,
fra Ingerslevs Plads til det fremspringende punkt, Ballehage, på kysten
ved Marselisborg skovene, og gadebredden øges gradvis ud mod kysten.
På en del af strækningen er bevaret en smuk allé-plantning
af elmetræer.
Bebyggelsen mellem Ingerslevs Plads og Marselis Boulevard er på den
østlige side præget af 4½- etages, velproportionerede
og homogene byejendomme, fra
omkring 1910. Bebyggelsen på den vestlige side har mere åben karakter
og består af undervisnings- og kollegiebygninger.
Den brede strækning fra Marselis Boulevard til Filtenborg Plads er omgivet af villabebyggelse og har en lys og venlig, næsten parkagtig karakter.
De igangværende
trafikale omlægninger af Marselis Boulevard medfører, at rundkørselen
ved skæringen med Dalgas Avenue nedlægges, at avenuens nordlige
del lukkes mod Marselis Boulevard, og at den sydlige del afbøjes og
sammenkædes trafikalt og visuelt med Hans Broges Gade.
Dalgas Avenue er et af de mest rendyrkede eksempler på byplanlægning
fra den »æstetiske planlægningsperiode« omkring århundredskiftet
, og det bør prioriteres helt at sikre avenuen en fortsat visuel sammenhæng
trods nødvendige trafikale omlægninger .
 |
||||