Edouard
Suensons Gade
Gaden
er anlagt i karreen mellem Dronning Margrethes Vej, Tordenskjoldsgade, Niels
Juels Gade og Otto Ruds Gade. Her fandtes tidligere en grusgrav, men den 17.
december 1921 besluttede byrådet at tillade Aarhus ny Trælasthandel
at etablere en over 15500 m² stor tømmeroplagsplads på stedet,
såfremt der sikredes mulighed for etableringen af gader på arealet
ud til Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade.
Bebyggelsen af hjørnerne mod Otto Ruds Gade udgøres af ensartede,
funktionalistisk inspirerede, 5-etages rødstensbebyggelser, som i modsætning
til sædvane ikke har afskåret hjørne bortset fra et mindre
smigfag i stueetagen.
Set fra Otto Ruds Gade er gadebilledet lukket af Tøm mergårdens
fritliggende stokbebyggelse, der er opført som betonelementbyggeri og
er absolut fremmed for den øvrige bebyggelse med hensyn til sin arkitektur
og proportionering.
Edouard
Suensons Gade forløber i en ret vinkel langs Tømmergårdens
brede og asfalterede forarealer, der er udlagt til kørebane med vinkel-parkering
i begge sider. Mod syd afsluttes gadeforløbet af skure, garager samt
en mur, og på de øvrige sider afgrænses gaden af planke-værker
mod karreens randbebyggelse. Den sparsomme beplantning modvirkes af et faldende
terræn samt indkig til næsten samtlige af den omgivende karré's
bagfacader og formår ikke at skabe et rimeligt og opholdsvenligt gademiljø/gårdrum.
Helhedsindtrykket er en trist og noget forblæst gade. Der er kun ringe
trafikal- og støj mæssig belastning af gademiljøet.