Ewaldsgade

Ewaldsgade er anlagt i 1899 og navngivet samme år. Gaden er opkaldt efter digteren Johannes Ewald (1743-1781).

Ewaldsgade forbandt oprindelig Frederiks Allé med Læssøesgade, men i forbindelse med banegravens udvidelse i årene 1918-26 foretoges der imidlertid et ret drastisk ind i bebyggelsen, og gadens forløb afsluttedes kort efter Wilstersgade.

Fra Frederiks Allé til Wilstersgade karakteriseres gadens bebyggelse af 4½-etages overvejende rødstensbygninger med karakteristiske, pudsede renæssanceinspirerede facadedekorationer.

Fra Wilstersgades udmunding til banegraven består bebyggelsen af 4½-etages rødstensbygninger præget af nybarokkens formsprog. Nordsidens gadefacade brydes af 1 etages bygninger ud for Wilstersgade, et kedeligt hul i den ellers homogene gadefacade.

Miljøet i gaden er påvirket af gennemkørende trafik og desuden af støjmæssige gener såvel fra baneterrænet som den stærkt trafikerede Frederiks Allé.
Til top