Fiskergade
Tidligst
i middelalderen begyndte udbygningen af byen mod syd op ad Brobjerg og ved Mindebro.
Som en forbindelsesvej mellem disse områder opstod Fiskergade, hvis slyngede
forløb afspejler åens løb. Bebyggelsen var små, fattige
lejeboder, som i reglen tilhørte byens rigmænd, der lejede dem
ud til mindre velstående borgere. På de små lejeboders bagpladser
ned mod åen har fiskerne antagelig haft plads til deres både og
grejer, hvilket har givet gaden dens navn. Foruden de små huse var der
én virkelig anseelig bygning i Fi-skergade, den såkaldte Brobjerg
hule, der vendte ud mod Brobjerggaden og optog hele grunden mellem Fiskergade
og åen. I 1724 blev ejendommen indrettet til farvergård og fungerede
som sådan til begyndelsen af dette århundrede. Da åen blev
overbygget i 1930-erne, måtte alle bygningerne nedrives og på den
del af grunden, der blev tilbage, opførtes »Centrum«-komplekset.
Gennem tiden blev en del af de små huse erstattet af større bygninger,
og der voksede også fabriksanlæg op. Flere af de i dag eksisterende
virksomheder i gaden er startet der i sidste halvdel af 1800-tallet.
Skt.
Clemensbroens opførelse i 1884 gjorde et større indhug i Fiskergades
husrækker på begge sider, først for at give plads til selve
broen og de store hjørnebygninger til Søndergade, senere til Bropalæ
og Clemensborg.
Området mellem Clemensborg og Centrum er nu helt optaget af bygninger
opført af Jydsk Telefon.
Fiskergade fungerer i dag som baggade til »Strøget« og Åboulevarden.
I slutningen af 1960-erne blev der opført flere store betonkomplekser,
som vender bagsiden ud mod gaden og har påført den megen trafik,
bl.a. udkørsel fra P-hus, vareindlevering til Salling og en servicestation.
Af den gamle Fiskergade med lejeboderne er således næsten intet
tilbage.
Ved Fiskergades afslutning mod Mindebrogade blev der i 1975 plantet fem lind,
Tilia cordata. I 1980 blev der som en fortsættelse heraf plantet fem lind,
Tilia cordata, i Mindebrogades sydside som afgrænsning mod et tilstødende
p-anlæg.