Untitled Document

Tidligst i middelalderen begyndte udbygningen af byen mod syd op ad Brobjerg og ved Mindebro. Som en forbindelsesvej mellem disse områder opstod Fiskergade, hvis slyngede forløb afspejler åens løb. Bebyggelsen var små, fattige lejeboder, som i reglen tilhørte byens rigmænd, der lejede dem ud til mindre velstående borgere. På de små lejeboders bagpladser ned mod åen har fiskerne antagelig haft plads til deres både og grejer, hvilket har givet gaden dens navn. Foruden de små huse var der én virkelig anseelig bygning i Fi-skergade, den såkaldte Brobjerg hule, der vendte ud mod Brobjerggaden og optog hele grunden mellem Fiskergade og åen. I 1724 blev ejendommen indrettet til farvergård og fungerede som sådan til begyndelsen af dette århundrede. Da åen blev overbygget i 1930-erne, måtte alle bygningerne nedrives og på den del af grunden, der blev tilbage, opførtes »Centrum«-komplekset.

Gennem tiden blev en del af de små huse erstattet af større bygninger, og der voksede også fabriksanlæg op. Flere af de i dag eksisterende virksomheder i gaden er startet der i sidste halvdel af 1800-tallet.

Skt. Clemensbroens opførelse i 1884 gjorde et større indhug i Fiskergades husrækker på begge sider, først for at give plads til selve broen og de store hjørnebygninger til Søndergade, senere til Bropalæ og Clemensborg.

Området mellem Clemensborg og Centrum er nu helt optaget af bygninger opført af Jydsk Telefon.

Fiskergade fungerer i dag som baggade til »Strøget« og Åboulevarden. I slutningen af 1960-erne blev der opført flere store betonkomplekser, som vender bagsiden ud mod gaden og har påført den megen trafik, bl.a. udkørsel fra P-hus, vareindlevering til Salling og en servicestation. Af den gamle Fiskergade med lejeboderne er således næsten intet tilbage.

Ved Fiskergades afslutning mod Mindebrogade blev der i 1975 plantet fem lind, Tilia cordata. I 1980 blev der som en fortsættelse heraf plantet fem lind, Tilia cordata, i Mindebrogades sydside som afgrænsning mod et tilstødende p-anlæg.