Fredericiagade
Fredericiagade
er anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om slaget ved Fredericia
i 1849.
Smågaderne Istedgade, Dybbølgade, Helgolandsgade og Fredericiagade
forbandt oprindeligt Jægergårdsvej og Hallsvej, der forløb
langs det oprindelige baneterræn. I forbindelse med banegravens udvidelse
i årene 1918-26 foretoges imidlertid et så voldsomt indgreb i bebyggelsen
langs den sydlige side. Såvel Hallsvej som henved halvdelen af de tilstødende
karreer blev indlemmet i baneterrænnet, der idag kun adskilles fra bebyggelsen
af baneskråningen og den ret smalle Hallsti.
Vestsidens
bebygelse er præget af en ohomogenitet, som er forårsaget af dels
flere åbninger i bebyggelsen og dels nogle proportionsmæssigt afvigende
garagebygninger. De ensartede og sammenhængende 2-etages byggeforeningshuse
på østsiden strammer gaderummet op; men forskelligartede vinduestyper
og uheldige facadefarver opløser den homogenitet, bebyggelsen oprindelig
har haft. Miljøet i gaden er mærket af støjmæssige
gener såvel, fra baneterrænet som den ret stærkt trafikerede
Jægergårdsgade. Som en positiv detalje kan nævnes den fine
brosstensbelægning, der endnu er bevaret i gadens midterarealer.